Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Grundlag og Fremvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISKE BOLGER
123
sig over Vandfladen fra ot Sted, hvor man har kastet en Sten; derfor
er det, man kalder dem elektriske Bølger. De udbreder sig med samme
Hastighed (300 000 Kilometer i Sekundet) som Lysbølgerne, der i
Virkeligheden ogsaa er elektriske Bølger, frembragte ved —
mangfoldige Gange hurtigere — elektriske Svingninger i Lysgiverne.
Ligesom man for Vandbølger taler om »Bølgelængden« (eller Bølgebredden)
og dermed mener Afstanden mellem to paa hinanden følgende
Bølgetoppe eller Bølgedale, saalcdes taler man om Længden af de
elektriske Bølger og mener dermed Afstanden fra et Punkt
til det næste (i Udbredelsesretningen), som samtidig er i samme
Tilstand. ■—■ Lad os antage, at Elektriciteten i Lederen svinger én Gang
frem og tilbage i Løbet af en Milliontedel Sekund. Der vilde da i
Løbet af et Sekund, om Svingningerne kunde fortsættes saa længe,
udsendes en Million elektriske Bølger, og ved Sekundets Slutning vilde
den første af disse være naaet ud til en Afstand af 300 000 Kilometer
eller 300 Millioner Meter fra Lederen, medens den sidste netop var i
Færd med at forlade den. Hver enkelt Bølge maa da have en Længde
af 300 Meter. Ved Hertz’ Forsøg var Bølgerne dog betydelig mindre.
Den Omstændighed, at Elektricitetssvingningerne ikke foregaar i
en lukket Ledningskreds, men i den frit endende Ledningsbane K G K
bevirker, at en meget stor Del af den Energi, der tilføres gennem
Ledningerne a b, straaler ud i Rummet som elektriske Bølger i Stedet for
at blive til Varme i Kredsen; dog bliver en Del til Varme i Gnisten.
Ogsaa ved Induktion kan man faa en stor Del eller den allerstørste
Del af den i en Ledning indførte Energi til at forlade den — f. Eks.
idet den gaar fra det ene Sæt Vindinger i en Induktionsrulle eller
Transformator over i det andet Sæt. Men her er det saa at sige det andet
Sæt Vindinger, der trækker Energien til sig; fra den Hertz’ske Leder
straaler den derimod frivilligt ud i Rummet.
Naar de fra Lederen K G K udsendte elektriske Bølger træffer
ledende Genstande, vil de søge i disse at fremkalde elektriske
Svingninger i Takt med de oprindelige i Gnisten eller Lysbuen; der kan da
opstaa smaa Gnister mellem to Ledere tæt ved hinanden. Ved at
iagttage saadanne Gnister dannede mellem Enderne af en kredsbøjet
Kob-bertraad el. desl. var det, at Hertz undersøgte de elektriske Bølgers
Udbredelsesmaade. Til Frembringelse af synlige Gnister kræves
imidlertid nogenlunde stærke elektriske Bølger, og i lange Afstande fra
Apparater, der udsender elektriske Bølger, kan disse derfor ikke
paavises paa denne Maade.
Et overmaade fintmærkende Middel til Paavisning af svage
elektriske Bølger er derimod den saakaldte Kohærer, der skyldes
Fransk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
