Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Grundlag og Fremvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
TRAADLØS TELEFRAFI
Fig. 81. En Kohærer.
manden Branly. En Kohærer er et Glasrør, hvori noget Metalpulver
er anbragt mellem to Metalklodser. Er Pulveret kun ganske løst pakket,
vil det byde en Strøm meget stor Ledningsmodstand; forbindes
Metalklodserne med hver sin Ende af en Ledning, hvori tillige findes et
Par galvaniske Elementer og en elektrisk Klokke, vil denne derfor
ikke ringe. Men hvis elektriske Bølger fremkalder
Elektricitetssvingninger gennem Kohæreren, bliver Pulveret pludselig godt ledende, saa
at Klokken giver sig til at ringe. Selv om Bølgerne derefter forsvinder,
ringer Klokken videre, indtil man ved et lille Slag paa Røret ryster
Pulveret og derved afbryder de ledende Forbindelser, der var
tilvejebragt mellem Pulverkornene. — Kohæreren er saa at sige et elektrisk
Øre eller Øje, der gør det muligt for os at opfatte de elektriske
Bølger, for hvilke vi af Naturen er døve og blinde.
Selv om en eller anden under Forsøg med elektriske Bølger havde
tænkt paa og udtalt, at de maaske kunde bruges til Telegrafering,
saa ingen klart de store
Muligheder, som laa gemte her,
før en 21-aarig Mand,
Italieneren Giuglielmo
Mar-coni, i 1895 tog Sagen op,
og i Løbet af faa Aar naaede Resultater, som satte hele Verden i
Forbavselse og syntes uforligelige med de Sagkyndiges Anskuelser om de
elektriske Bølger.
Ved Universitetet i Bologna studerede Marconi Elektricitet hos
Professor Rhigi, en af Foregangsmændene i Forsøgene med elektriske
Bølger, og han fik da Lyst til selv at eksperimentere med disse Bølger.
Han begyndte da en Række Forsøg paa sin Faders Ejendom i
Pontec-chio nær Bologna. Først gentog han Laboratorieforsøgene inde i
Villaen med Kohæreren kun faa Meter fra Gnisten, der udsendte Bølgerne.
Saa flyttede han sine Apparater ud i Haven og opnaaede efter
talrige Eksperimenter at sende Signaler gennem hele Længden af den
store Have. Overbevist om, at der laa en Fremtid for det, han her
havde begyndt i det smaa, drog han i 1896 til England, udtog
Patenter paa traadløs Telegrafi med elektriske Bølger og udførte flere
Opvisninger for Postvæsenet, Krigs- og Flaadeledelsen. Efter at det
var lykkedes ham paa Salisbury Sletten at telegrafere over en Afstand
af 6—7 Kilometer, vaktes Autoriteternes og Publikums Interesse for
Sagen, og han fik værdifuld Hjælp til sine fortsatte Forsøg, bl. a. af
W. Preece. I Maj 1897 telegraferedes der tværs over Bristol-Kanalen
over mer end den dobbelte Afstand, og i Sommeren samme Aar var
Rækkevidden fra Salisbury-Sletten mer end tredoblet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
