Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Grundlag og Fremvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARCONIS SEJERSGANG
125
Marconis Forsøg rygtedes naturligvis viden om og gav Anledning
til megen Diskussion i videnskabelige og tekniske Kredse. Efter den
almindelige Opfattelse skulde der ikke være nogen Væsensforskel
mellem Lysbølgers og elektriske Bølgers Udbredelsesmaade. At de sidste
kunde gaa gennem Stoffer, der ikke ledede Elektriciteten — altsaa
ogsaa gennem Mure, vidste man vel. At de bedre end Lysbølgerne
kunde trænge igennem Taagc, fandtes forstaaeligt, da de smaa
Taage-partikler ikke kunde genere de store elektriske Bølger i samme Grad
som de smaa Lysbølger. Af samme Grund vilde de ligesom Lydbølger
kunne bøje noget uden om Hindringer, de ikke kunde gennemtrænge,
d. v. s. Jærnbygninger, fugtige Jordmasser og i det hele taget alt,
hvad der ledede Elektriciteten. Men Højderygge og Bjærgkæder vilde
sikkert stanse dem, og i hvert Fald maatte Jordens Krumning hindre
deres Anvendelse paa lange Afstande. Formaalet med det særlige nye,
Marconi havde indført, nemlig Anvendelsen af udstraalende og
indsugende høje »Antenner«, d. v. s. Master med Metaltraade, antoges
netop at være det, at Stationerne saa at sige skulde kunne se
hinanden hen over Hindringer. Men selv om man ved høje Antenner
anbragte paa Klipper kunde opnaa dette for ret lange Afstande, syntes
hertil at maatte udkræves uforholdsmæssig store Midler. Efter de for
Lysets Udbredelse gældende Love skulde der alt andet lige til
Telegrafering paa 200 Kilometers Afstand udsendes mindst 100 Gange
saa stor Energi som til Overvindelsen af 20 Kilometer. Tanken om
at telefonere over Atlanterhavet var i alt Fald det rene Fantasteri.
Desuden vilde Telegrafering paa store Afstande saa at sige forbyde
sig af sig selv, fordi de udsendte kraftige elektriske Bølger vilde
forhindre tra adløs Telegrafering mellem andre Stationer indenfor deres
Omraade. Ved Lystelegrafi kom man let ud over saadanne
Vanskeligheder, fordi man baade kunde se, hvorfra Lysstraalerne kom, og
koncentrere dem i bestemte Retninger ved Linser eller Spejle; men
medens noget lignende vel var gjort i det smaa, kunde Marconis
elektriske Bølger, som udstraaledes fra og opfangedes af høje Lufttraade
eller Lufttraadsnet, hverken sendes i en bestemt Retning eller vise,
hvor de kom fra.
Ud fra Betragtninger af denne eller lignende Art stillede de fleste
sig ret tvivlende overfor den traadlc^se elektriske Telegrafis Fremtid.
Man indrømmede, at den kunde faa Betydning som Supplement til
den optiske Telegrafi i visse særlige Tilfælde, f. Eks. som
Meddelelsesmiddel mellem Fyrskibe og Land i Taage; men stort mere var der næppe
at vente.
Men uden at respektere disse Betænkeligheder arbejdede Marconi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
