Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Traadløs Telefoni - VII. Bøger og Blade - Bogtrykkerkunstens Opfindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRAADLØS TELEFONI
143
Det synes rimeligt, at den traadløso Telefoni vil kunne faa
Betydning dels for Skibe paa Havet, dels for de lange Afstande over Havet,
naar det lykkes at gøre den mere paalidelig og tydelig. De
Vanskeligheder, Kablerne volder ved Telefonering gennem Havet (S. 118),
eksisterer ikke ved den traadløse Telefoni over Havet, og at
telefonere til Amerika vil derfor snarere kunne lade sig gøre ved elektriske
Bølger end gennem et Kabel. Derimod er det udelukket, at
»Radiotelefonien« kan konkurrere med Traadtelcfonien i det almindelige
Telefonsamkvem i en By el. desl., da Traadene her ikke blot skal
muliggøre Lydoverføring, men ogsaa lede Tale fra mange forskellige
Mennesker hver til sit rette Maal.
VIL BØGER OG BLADE
Bogtrykkerkunstens Opfindelse.
Skønt Bogtrykkerkunsten var ukendt i Oldtidens Kulturstater, var
Bøger dog, i alt Fald i den romerske Kejsertid, ret udbredte
indenfor literært interesserede Kredse. I Stedet for den mekaniske
Mangfoldiggørelse af Forfatterens Værker ved Bogtrykkerpressen anvendtes
Afskrivning i stor Stil. I store Forlags- og Boghandelsvirksomheder
dikteredes Bøgerne samtidig til 50, 100 eller endnu flere Afskrivere
•— i Reglen Slaver —, og der kunde saaledes tilvejebringes ret
anselige Oplag af efterspurgte Bøger. Paa Grund af den menneskelige
Arbejdskrafts Billighed i hine Dage var det ogsaa muligt at skaffe
Afskrifterne til nogenlunde rimelige Priser, om end disse var højere end
Nutidens Bogpriser.
Efter Romerrigets Fald holdt Interessen for Bøger sig kun hos
Gejstligheden, og om der end stadig i Klostrene udførtes Afskrivning,
var dette væsentlig Enkeltmandsarbejde. Maalet var ikke at
frembringe det størst mulige Antal Afskrifter i den kortest mulige Tid,
men snarere at udføre den enkelte Afskrift med den største Omhu
og udstyre den saa smukt som muligt. Efterhaanden gik man videre
og videre i denne Retning. Man nøjedes ikke med at skabe stor
Regelmæssighed og Ensartethed i Skriften ved Linjering, Beregning og
Skrift tegning, men man prydede tillige Værket med farvede
Begyndelsesbogstaver (Initialer), Margindekorationer og smaa maled|e
Bille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
