Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Bogtrykkerkunstens Opfindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
BØGER OG BLADE
Fig. 94. Babylonisk Seglcylinder
til Trykning i Ler.
der (Miniaturer). Disse Arbejder udførtes, efterat den egentlige
Afskrivning var tilendebragt, af særlige Kunsthaandværkere
(Illumina-torer o. a.). Saadanne Haandskrifter blev naturligvis meget kostbare,
og kun faa havde Raad til at holde sig en Bogsamling. Berømte
Viden-skabsmænd skattede sig lykkelige ved at eje ti eller tyve Bøger, og
ofte udlejedes Bøger mod høj Afgift.
Mod Slutningen af Middelalderen levede dog Boghandelen op paany,
og særlig af saadanne Bøger, som brugtes ved Undervisning og
kirkelige Forretninger, udførtes Hurtigafskrivning med mange
Forkortelser i stort Omfang. I det 15. Aarh. skal der i Paris have været 6000
professionelle Afskrivere. Men snart efter’blev disse for Størstedelen
overflødiggjorte ved Bogtrykkerkunstens Fremtrængen.
Forunderligt kan det synes, at der gik
saa lange Tider, inden man lærte at
mangfoldiggøre Literaturens Værker ad
mekanisk Vej; thi »Trykning« af Billeder og
Indskrifter var i Virkeligheden kendt langt
tilbage i Oldtiden.
Den engelske Forsker Ray Lancester
har endog fremsat den dristige Hypotese,
at man allerede i »Rensdyrtiden« (S. 7)
trykkede Billeder paa Bark el. desl. Med
en udskaaren Cylinder af Hjortetak fra hine Tider har han frembragt
Aftryk, og han anser det for ikke usandsynligt, at den virkelig var
bestemt hertil. Men hvorledes det end forholder sig hermed, kendes
i alt Fald fra den historiske Oldtid »Seglcylindre«, der benyttedes til
Forsegling eller Signering. Fig. 94 viser en saadan gammel
babylonisk Stencylinder med Billeder, som aftryktes i Ler, idet Cylinderen
rulledes hen over Lertavlen. Større Udbredelse fik dog flade
Trykstempler, dels Prægestempler til Møntprægning, dels Signeter o. lign,
til Brug ved Forsegling, Mærkning af Vaser, Brød, Husdyr o. m. a.
I Kina har man i mange Aarhundreder — efter nogle Angivelser
fra det 6. Aarh. e. Kr. — udskaaret Billeder og Skrifttegn omvendte
i Metal eller Træ og taget Aftryk heraf med Sværte paa Papir.
Araberne, der muligvis har lært Kunsten fra Kina, benyttede i det 11.
Aarhundrede samme Fremgangsmaade til Trykning af Bønner. I
Ev-ropa trykkede man tidlig ved forskellige Metoder Billeder og Indskrifter
paa Tøj og Læder, og herfra førtes man da naturligt til at trykke
Helgenbilleder og Spillekort — de to Billedarter, som fik den største
Udbredelse — ved Hjælp af udskaarne Metal- eller Trætavler. Med
saadanne Billeder kunde der følge en kort Tekst, udskaaret og trykt sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
