Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Typerne eller »Skriften«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STØBNING AF TYPER
151
tal af en lille Pumpe ind i Formen, og denne lukkes og aabnes
automatisk, ligesom den færdige Type udkastes automatisk. Forøvrigt kan
Maskinerne indrettes paa mange forskellige Maader. Nogle udfører
blot selve Støbningen, andre er »Kompletmaskiner«, hvor Typen
fuldføres helt, idet den Støbetap, der dannes ved Foden af Typen,
fjær-nes, Ujævnheder afslibes og Typen afhøvles til den nøjagtige
Papirhøjde.
Nutidens Skriftstøbemaskiner kan arbejde med en utrolig
Hurtighed og Nøjagtighed. Særlig vidt i Hurtighed naar Englænderen Wicks
Rotationsmaskine, der kan støbe 60 000 Typer i Timen. Den
indeholder en stor Mængde Støbeformer, som af en endeløs Kæde føres rundt
forbi Mundingen af Smeltebeholderen, der kan rumme tusind Kilogram
smeltet Metal. Idet en Støbeform passerer forbi Mundingen, sprøjtes
der Metal i den, og lidt efter afleverer den den færdige Type. De en-
Fig. 100. Forskellige Skriftstørrelser.
kelte Forme svarer til forskellige Typer, og disse sorteres ved
Afleveringen i hver sine Kanaler.
Som Støbemetal anvendes en Legering af Bly med Antimon og
noget Tin. Da Blydampene har en skadelig Indvirkning paa
Arbejdernes Sundhed, har man forsøgt at anvende andre Stoffer, men uden
Held.
Støbningen foregaar i vore Dage næsten altid paa særlige
Skriftstøberier, hvorfra Trykkerierne køber Skriften.
Et vel forsynet Trykkeri maa ikke alene have Typer i Millionvis,
men ogsaa et meget stort Udvalg af forskellige Slags Typer. Det er ikke
nok, at der findes et fuldstændigt Sæt af store Bogstaver (Versalier
eller Majuskler), smaa Bogstaver (Minuskier), Talsifre, Skilletegn og
andre almindeligt brugte Tegn. De enkelte Figurer maa gentages i
forskellige Størrelser. Den almindeligst brugte Størrelse kaldes
»Korpus«; det er den, som er anvendt her i Bogen. Af mindre Skriftstørrelser
anvendes hyppigst »Bourgeois« og »Petit«; disse to sammen med
»Korpus« og den noget større »Cicero« udgør hvad man i Almindelighed
kalder Brødskriften, fordi det saa at sige er det daglige Brød,
hvormed Presserne fodres. Fig. 100 viser disse og andre Skriftstørrelser,
idet hvert af de anførte Navne er trykt med den Skriftstørrelse, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
