Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Typerne eller »Skriften« - Sætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
BØGER OG BLADE
angiver. Indenfor de enkelte Størrelser eller i alt Fald en Del af dem
maa der endvidere findes Typer med tyndere eller tykkere Streger
— magre, halvfede og fede.
En dyberegaaende Forskel i Bogstavformerne har vi mellem de
to Hovedskriftarter »Antikva« eller latinsk Skrift og »Fraktur« eller
gotisk Skrift. Indenfor hver af disse findes atter mange forskellige
Snit. Størst Interesse har de saakaldte Kursivsnit, der er en Slags
Antikva med fremadhældende Træk; de bruges meget ofte, naar man
vil fremhæve enkelte Ord; dette kan dog ogsaa ske ved, at man
»spatierer« eller »spærrer« Ordet, d. v. s. lader der være smaa Mellemrum
mellem de enkelte Typer, eller ved at man anvender fede Typer; disse
tager sig imidlertid lidet tiltalende ud midt mellem anden Skrift og
bruges hyppigere til Overskrifter el. desl.
Foruden de Bogstaver, Tal og Tegn, der forekommer i almindelig
Tekst, bliver der i Værker af særlig Art Brug for græske Bogstaver,
Fig. 101. Forskellige Skriftformer.
matematiske Tegn o. a., og lejlighedsvis kan saadanne Typer ogsaa
blive paakrævet i Bøger af mere almindelig Karakter.
En stor Rolle spiller som før nævnt Blindtyperne ■— »Udslutninger«
af forskellig Tykkelse til Indskydning mellem Ordene, tykke og tynde
»Spatier« til Spatiering af Ordene, »Skydelinjcr« og »Kvadrater« til
Adskillelse af Linjerne eller Udfyldning af tomme Rum i Linjerne,
større, delvis udhulede »Blystege« til Udfyldning af større Rum m. m.
Alle Typelegemerne i et Trykkeri er i Almindelighed indordnede
i et bestemt Skriftsystem, saaledes at Papirhøjden er ens for
dem alle, og de forskellige Kegler og Tykkelser staar i fastslaaede
Sammenhænge med et vist Grundmaal, men i forskellige Trykkerier
anvendes forskellige Systemer — Leipzigersystemerne, Didotsystemet o. a.
Sætning.
Det Arbejde, hvorved Typerne sammenstilles til Trykforme, kaldes
Sætning, og de Mænd, der udfører det, Sættere eller Typografer
(d. v. s. Typeskrivere).
Under Arbejdet staar Sætteren foran en skraa Pult, hvorpaa der
er anbragt aabne Skriftkasser, inddelte i Rum eller »Fag« for de for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
