Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Sætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OMBRÆKNING
155
bl. a. fordi Sætteren skal forstaa at dele Ordene paa rette Maade;
desuden gennemlæser Sætteren under Justeringen gæme Linjen og retter
de Fejl, han faar Øje paa; at Satsen viser Bogstaverne omvendte,
generer ikke den øvede Sætter. Sætterens Intelligens bliver dog særlig
sat paa Prøve ved vanskelige Manuskripter; her gælder det om, at han
uden at grunde længe over de enkelte utydelige Bogstaver af Meningen
straks gætter sig til Ordene. Ofte vil en dygtig Sætter endogsaa kunne
forbedre Forfatterens Tekst, rette øjensynlige Bogstaveringsfejl, indføje
glemte Ord el. desl.; men han maa herved kende sin Begrænsning og
f. Eks. ikke rette tilsigtede Ejendommeligheder i Forfatterens
Retskrivning. Naturligvis sinkes dog Arbejdet meget ved, at Manuskriptet er
vanskeligt at læse, og ganske særlig ved Navne og Fremmedord kan
utydeligt skrevne Bogstaver umuliggøre Læsningen. Desuden vil gnidret
og utydelig Skrift anstrænge Sætterens Øjne, til hvilke der i Forvejen
stilles store Krav, fordi de stadig skal fare fra Manuskript til Sats;
altfor ofte sker det, at Sættere paadrager sig Øjensygdomme gennem
O veranstrængelse.
Ved en Bog, der skal indeholde Billeder, vil Sætningen sinkes meget
af de Billeder, der ikke gaar tværs hen over Kolumnen, men lader en
Tekststrimmel staa ved Siden. Naar denne Tekststrimmel skal sættes,
maa nemlig Vinkelhagen indstilles nøjagtigt til den formindskede
Linjelængde, og er Tekststrimmelen smal, vil desuden Justeringen af de smaa
Linjestykker volde særlige Vanskeligheder. Ofte er det umuligt at løse
Opgaven saaledes, at de typografiske Skønhedskrav tilfredsstilles, idet
man maa gøre Ordmellemrummene for store eller lade der vært aabne
Pladser for Enderne af Linjestykkerne. I mange Tilfælde sættes
Teksten først op i »Spalter«, d. v. s. i Linjer med fuld Kolumnebredde
samlede i vilkaarligt Antal. Derefter dannes saa Siderne, idet Billederne
indsættes, og de fulde Linjer »brækkes om« til smallere Linjestykker
ud for Billederne. En saadan Spalteopsætning anvendes bl. a., naar
man fordeler Manuskriptet til flere Sættere.
Inden Satsen kan gaa i Trykken, maa den underkastes
Korrektur, d. v. s. der maa tages Aftryk, som gennemgaas og rettes,
hvorefter Rettelserne overføres i Satsen. I Almindelighed læses der først i
Trykkeriet en »Huskorrektur«, hvorved der raades Bod paa
iøjnefaldende Afvigelser fra Manuskriptet. Derefter læser Forfatteren eller den
han betror dertil, som oftest to Korrekturer, undertiden flere.
I Fig. 105, der gengiver en Anvisning til Korrekturlæsning for
Forfattere og andre, er samlet de almindeligst forekommende Fejl, og de
mest brugelige Rettelsesmaader. Som man ser, gælder der den
Hovedregel, at de Mærker, man inde i Teksten anbringer ved Fejlene,
gen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
