Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Sætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
BOGER OG BLADE
tages ude i Marginen sammen med Rettelsen, helst ud for don
paagældende Linje og altid til samme Side for Teksten, saa at Sætteren
træffer paa dem i Rækkefølge og ikke behøver at lede efter, hvor de
hører hen. Forøvrigt kan de enkelte Mærker godt formes anderledes,
naar blot der ikke kan være Tvivl om Meningen.
Naar Rettelserne skal overføres i Satsen, tager Sætteren denne hen
paa Skibet, løser Sejlgarnet op, udtager ved en Slags Syl, den saakaldte
Aal, de urigtige Bogstaver og indføjer andre. Da der herved i Reglen
bliver mere eller mindre Plads i Linjen end før, vil det næsten altid
være nødvendigt at justere Linjen paany, og er der indføjet eller strøget
flere Ord, maa Ændringerne udstrækkes over flere Linjer. Disse tages
ud, gennemgaas paany i Vinkelhagen; der tages Sats fra den ene og
sættes til den anden, og Linjerne omjusteres. Ofte standser denne
»Ombrækning« først ved en Udgangslinje, d. v. s. en Linje, som afslutter
et Tekststykke og derfor ikke naar helt ud til Marginen. Er heller ikke
den tomme Plads her tilstrækkelig til Reguleringens Fuldendelse, faar
man en hel Linje for lidt eller for meget, og maa saa søge at regulere
ved Ombrækning i et andet Stykke, forsaavidt Kolumnen ikke taaler
at forøges eller formindskes med en Linje. Har Forfatteren tilføjet eller
strøget hele Sætninger, der fylder flere Linjer, kan Forstyrrelsen
forplante sig fra Side til Side, maaske saa langt frem, som Satsen rækker.
Er det nu tilmed en illustreret Bog med smalle Tekststrimler langs
Billederne, kan en enkelt saadan større Rettelse foraarsage et meget
stort og kostbart Ombrækningsarbejde.
Idealet var naturligvis, at Manuskriptet baade fremtraadte saa
fuldkomment i ydre Henseende — helst maskinskrevet — og var saa
grundigt gennemarbejdet, hvad det indre angaar, at Rettelserne i
Satsen blev ganske ubetydelige; men Forfatterne er kun sjældent
korrekte Kontormennesker; de vil ofte kæmpe med Stoffet og Formen
saa længe, til Pressen endelig har naglet deres Tanker fast til Papiret,
og de Mærker, Manuskript og Korrektur bærer af denne Kamp, kan
give Sætterne meget Arbejde. Den Forfatter, som tænker paa og kender
til Korrekturvanskelighederne, vil imidlertid ofte kunne formindske
disse, idet han stryger ligesaa meget, som han tilføjer, eller paa anden
Maade ved Omskrivninger afpasser den ændrede Tekst efter Pladsen.
De Fejl, der er undgaaet Korrekturlæsernes Opmærksomhed og
saaledes gaar over i den trykte Bog, kaldes i Reglen Trykfejl, men
burde snarere kaldes Sættefejl, da de ikke hidrører fra selve Trykningen.
I Lister over Rettelser er ofte Skrivefejl og andre Fejl fra Forfatterens
Side med Urette blevet betegnet som Trykfejl; men hyppigere er det
dog, at Fejl, som i Virkeligheden skyldes Sættedjævelen, af Læserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
