- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
162

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Sættemaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 BØGER OG BLADE

begiver sig paa Vandring i den venstre Del af Maskinen, som
indeholder Støbeapparatet, der er vist i Fig. 110. Her ses til venstre
Smeltediglen, hvor Typemetallet holdes smeltet af en Gasbrænder. Til højre
ses et Hjul med en Spalte, foran hvilken Matricelinjen har stillet sig
med Bogstavformerne vendende ind mod Spalten. Ind i denne og
dermed i Bogstavformerne sprøjtes det smeltede Metal af et Stempel.
Forinden er Kilestykkeine drevet saaledes op mellem Matricerne, at
Linjen spiles ud til den fulde Længde, Vinkelhagen tillader. Paa denne
Maade udfører Maskinen altsaa selv Justeringen og sørger tilmed for,
at alle Ordmellemrum bliver lige store. Ved Støbningen dannes
Linjelegemet, der svarer til Samlingen af Typelegemer i en almindelig
Satslinje, inde i Spalten i Hjulet, medens Bogstaverne dannes i Matricernes
Bogstavhulheder.

Den støbte Linje, som hurtigt størkner, fjærnes nu fra Formen, og
efter at den ved automatisk virkende Knive er afpudset paa Siderne
og Foden, føres den til Skibet. Samtidig fjærnes Matricelinjen fra
Støbeapparatet; Kilestykkerne gribes af en Hage, der fører dem tilbage til
deres Beholder, og Matricerne løftes af en Arm, der hænger dem op
under en vandret Aflæggerstang. Som det ses af Fig. 110 har
Matricerne foroven et dybt Hak, som indvendig er forsynet med Tænder,
hvoraf nogle sidder som Trappetrin, men andre springer noget frem,
saa at de kan gribe ind over Udskæringer paa langs af Aflæggerstangens
skraa Underflader (se øverst i Fig. 109) og derfor hænger under den.
Idet nu en Matrice føres frem langs Aflæggerstangen, vil den før eller
senere naa til et Sted, hvor de af Stangens Fremspring, som bærer
den, ender, saa at Matricen falder fra Stangen ned i et af de lange Rum
i Matricemagasinet, og det vil netop være det Rum, hvor den hører
hjemme. Dette opnaas ved, at det i de forskellige Matricer er forskellige
Tænder, der er fremspringende.

Man slipper altsaa ved denne Maskine ikke for Aflægning, og det
herved anvendte Princip er af noget lignende Art som Sørensens; men
idet Aflægningsarbejdet er overført fra de smaa Typer til de
forholdsvis store Matricer, der har Plads til et helt Tandsystem, bliver det
meget lettere at iværksætte.

Ved en anden Sættemaskine »Typograph«, der ligesom »Linotype«
støber Satsen i hele Linjer, er Matricerne saa at sige lænkede til deres
Afdeling; en Øsken paa Enden af den lange stangformede Matrice fatter
om en fast Traad, langs hvilken den løber, naar Matricen glider ned
til Vinkelhagen, og naar et Stativ, hvorpaa Traadene for de forskellige
Matricer sidder, vendes, efter at Linjen er støbt, glider Matricerne
tilbage til deres Plads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 16:15:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free