Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Sættemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆTTEMASKINER
163
Med en Maskine som Linotype er det, naar Formatet er forholdsvis
bredt, muligt at sætte en Side med ikke meget ringere Hastighed end
den, hvormed der almindeligt kan skrives paa Skrivemaskine, d. v. s.
op til 8—9000 Bogstaver i Timen eller med andre Ord 3—4 Gange saa
hurtigt som ved Haandsætning; i Praksis naar man dog sjældent saa
meget.
En vis Begrænsning har Maskinen deri, at den umiddelbart kun kan
sætte med de Matricer, som findes i dens Magasin og kan betjenes ved
de forhaandenværende Taster. Antallet af Taster er i Linotype op til 120;
men i nogle Konstruktioner har hver Matrice to eller tre
Bogstavformer — f. Eks. den ene til almindelig Antikva, den anden til Kursiv og den
tredie til en halvfed Skrift, og undertiden er der endda to Sæt Matricer
i Magasinet, saa at der kan sættes med fire til seks Slags Skrift. Ved
simple Omstillinger kan man bevirke, at de samme Taster sætter snart
med den ene snart med den anden Slags. Endvidere kan Sætteren uden
at forlade sin Plads ved Forandringer af den Spalte, hvori Linjelegemet
støbes, ændre Linjelængden og Keglen (altsaa Afstanden mellem
Bog-stavrækkerne). Desuden kan han ved Ombytning af Magasinet indføre
andre Slags Skrift. Skal der være Billeder, kan han lade Maskinen støbe
hele Linjer, men med den Strækning, Billedet vil optage, uden
Bogstaver og saa afhugge den tomme Strækning. Kort sagt, Maskinen har
en forbavsende Smidighed.
En i mange Tilfælde højst generende Ulempe ved Linjestøb
ema-skinerne, er det, at man ikke kan foretage Rettelser i Satsen, uden at
de paagældende Linjer støbes helt om. Drejer det sig kun om enkelte
Smaarettelser, som begrænses til den enkelte Linje, hvori Rettelsen
findes, er det ikke saa slemt, da man hurtigt kan sætte nogle Linjer
om paa Maskinen; men en større Rettelse medfører let fuldstændig
Omsætning af et langt Stykke, og de Fordele, der opnå as ved
Ma-skinsætningen, forspildes derfor let, naar der er mange
Korrekturændringer.
Ved Sætning til Blade, hvor Forfatteren ikke faar Korrektur, men
Manuskriptet kan gennemgaas omhyggeligt inden Sætningen, kommer
denne Mangel ikke saa stærkt frem, og Linjestøbemaskinerne har
derfor faaet en mægtig Udbredelse i Bladtrykkerier -rundt om i Verden.
Ogsaa til Sætning af Bøger benyttes de meget i saadanne Tilfælde,
hvor man kan gøre Regning paa, at der kun bliver lidt at rette — f.
Eks. ved Sætning af nye, omtrent uforandrede Udgaver. Foruden den
hurtige Sætning har man ogsaa den Fordel, at Linjesatsen bedre kan
opbevares til nye Optryk end haandsat Typesats, der baade binder en
større Kapital og lettere gaar i Fisk. Kan der ventes megen Korrektur
ii*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
