Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Skrive-, Regne- og Talemaskiner - Skrivemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
SKRIVE-, REGNE- OG TALEMASKINER
ling, hvor Stansningen ønskes udført, og derefter trykke paa en
Tangent; saa springer en Stopper frem paa rette Sted, og den bliver siddende
i Virkestillingen, indtil man trykker paa en Knap. Det er en Dansker,
Victor Sivertsen, som har indført denne Forbedring, der saa at sige
sætter Kronen paa Bestræbelserne for at indrette Maskinen til
bekvem Anvendelse ved Fakturaskrivning o. desl.
Vi har her særlig betragtet Remington-Maskinen, fordi det er den
klassiske Maskine i Maskinskrivningens Historie; men der er som nævnt
mange andre Konstruktioner. I enkelte af disse er Typerne ikke
anbragt paa Typestænger, men paa et drejeligt Hjul eller en
Cylinderflade; men oftest er Afvigelserne kun smaa.
En stor Fordel fremfor almindelig Haandskrivning har
Maskinskrivningen deri, at Skriften altid er let læselig og regelmæssig; men
desuden kan den øvede Maskinskriver skrive betydelig hurtigere uden
at trættes, end det er muligt med en Pen. Dette beror dels paa, at hvert
Bogstav kun fordrer et enkelt Tryk i Stedet for en mer eller mindre
sammensat Bevægelse, dels paa, at man i Stedet for stadig at holde
Fingrene paa den ene Haand i en tvungen Stilling kan arbejde frit med
alle ti Fingre skiftevis. Meget dygtige Maskinskrivere har ved
Konkurrencer naaet op til en Skrivehastighed af ca. 100 Ord i Minuttet,
hvad der svarer til moderat Stenograferingshastighed. I Praksis kan
man dog ikke regne med tilnærmelsesvis saa stor Hastighed.
Ikke blot med Hensyn til Fremstilling af den enkelte Skrivelse
men ogsaa med Hensyn til den for Forretningsverdenen saa vigtige
Kopiering har Skrivemaskinen skabt store Lettelser.
Tidligere var det almindelige Middel til Frembringelse af Genparter
af vigtige Forretningsbreve den af James Watt opfundne
Kopipresse. Breve, der skal kopieres ved denne, skrives med Kopiblæk,
der kan dannes ved Tilsætning af Gummi og lidt Sukker til andet Blæk;
Skriften kan da give Aftryk paa let fugtet Papir, som presses mod
det med et kraftigt Tryk. Da Aftrykket bliver omvendt, maa det tages
paa tyndt gennemsigtigt Papir, saa at Skriften slaar igennem og kan
læses paa Bagsiden, hvor den da ses retvendt.
Ogsaa ved Skrivemaskinen kan man anvende Kopiblæk og
derefter gaa frem paa samme Maade; men man kan ogsaa faa Aftryk paa
en meget lettere Maade. Man lægger blot to Lag Skrivepapir om
Valsen og adskiller dem med afsmittende »K u 1 p a p i r« el. desl., der
vender Kulsiden mod det underste Skrivepapir. Naar man slaar en Type
mod Valsen, vil Bogstavet da aftrykkes paa det øverste Papir fra
Farve-baandet, paa det nederste fra Kulpapiret.
Ved at lægge flere Lag af Skri vepapir vekslende med Kulpapir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
