Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Skrive-, Regne- og Talemaskiner - Skrivemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOPIERING
197
kan man faa flere Aftryk. Det bliver derved i Forretninger muligt
at fordele Eksemplarer af Fakturaer el. desl. til flere Steder. Endvidere
kan man faa flere Fakturaer, som skrives hver paa sit Papir, kopieret
over paa et stort Underpapir, som ikke skiftes for hver ny Skrivelse;
saaledes kan man f. Eks. uden Afskrivning faa bogført de paagældende
Poster, idet det Papir, hvorpaa de er samlet, hæftes ind i en Protokol.
Saa er man tilmed sikker paa, at det bogførte stemmer med de
enkelte Fakturaer.
Drejer det sig om mer end en halv Snes Kopier, maa man anvende
andre Midler. Det billigste Middel, man har, er den saakaldte
Hek-t o g r a f, der blot bestaar af en lav, firkantet Blikbakke med en
klæbrig Masse af Lim, Glycerin m. m. Naar man skriver Manuskriptet med
en særlig Slags Blæk, Hektografblæk, lægger det beskrevne Papir med
Blæksiden ned paa Lim-Glycerinmassen, stryger det let med Haanden
eller en Børste, lader det ligge lidt og endelig trækker det af, er det
meste af Blækket gaaet over paa Massen, der nu kan give Aftryk paa
det ene Papirark efter det andet. Dog bliver Skriften stadig blegere,
og skønt Navnet Hektograf betyder Hundredskriver, maa man i
Reglen være glad, om man kan faa 20—30 brugbare Aftryk. I
Forretningsverdenen kan man ikke godt nøjes med et saa ufuldkomment
Hjælpemiddel. Naturligvis findes der mange andre Kopieringsmetoder, hvoraf
flere nærmer sig til regulær Trykning. Her skal blot nævnes en
ejendommelig Gennemhulningsmetode, som kan udøves paa den Maade,
at man skriver Originalen med en haard Stift paa en Jærntavle —
den saakaldte Fil — der har en ru Overflade med utallige fine
Spidser; disse gennemhuller Papiret, hvor Stiften trykkedes mod det, og
naar man saa lægger Papiret paa et andet Papir og stryger Farve over
det, trænger Farven gennem Hullerne ned paa det underste Papir,
hvor Skriften da bliver gengivet; da Hullerne er overmaade fine og
tætsiddende, bliver Skrifttrækkene i alt Fald tilsyneladende
sammenhængende. Naturligvis kan man ikke bruge en saadan Jærntavle paa
Skrivemaskinen; men man kan her anvende en særlig Slags Vokspapir,
hvor Vokset blot sammenholdes af et ganske fint og porøst
Papirlag. Naar man lægger dette Vokspapir mellem tyndt Silkepapir og
et fastere Papir omkring Skrivemaskinens Valse og lader Typerne
(uden Farvebaand) slaa mod Silkepapiret, vil de slaa Vokset ud, hvor
de rammer. Paa disse Steder bliver da Vokspapiret fuldstændig
gennem-trængeligt for Farve, da denne ikke stanses af det fine Papirstof, der
bliver tilbage, hvor Vokset slaas af, og man kan nu ved at stryge Farve
paa Vokspapiret overføre Skriften paa underliggende Papir og
saaledes tage flere hundrede gode Kopier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
