12 KIKKERT OG MIKROSKOP Fig. 4. To af Galilæis Kikkerter. (Paa et Musæum i Florents-) sig hurtigt over Evropa. I Italien fremstillede Galilæi, da han hørte om den hollandske Kikkert, selv et lignende Instrument, og antagelig har ogsaa mange andre lavet en saadan Kikkert efter Beskrivelse eller blot løse Antydninger; ja en Forfatter fra hin Tid siger endogsaa, at »der var ingen, som ikke paastod, at han havde opfundet den«. Den hollandske Kikkert, eller som den ogsaa kaldes, Galilæis Kikkert var dannet paa den i Fig. 3 nederst antydede Maa-de af en Samlelinse og en Spredelinse. En Kikkert af to Samlelinser som vist i Fig; 3 blev i 1611 beskrevet af den store Astronom Kepler. Den er, som det vil forstaas af Figurerne, længere end en lige-saa stærkt forstørrende hollandsk Kikkert og visér i Modsætning til denne Genstandene omvendte; men ved astronomiske Iagttagelser har dette ikke nogen Betydning, og at der dannes et virkeligt Billede inde i Kikkerten har den store Fordel, at man ved at anbringe et Traadkors her kan gøre Kikkerten til et nøjagtigt Maaleinstrument (se Kap. VI). Den Keplerske Kikkert kaldes ofte den astronomiske Kikkert, men i vore Dage anvendes den ogsaa i stor Udstrækning til rent jordiske Maalinger. Ved at anbringe endnu en Linse paa passende Maade mellem Objektiv og Okular kunde man gøre Billedet retvendt i en Kikkert med Samlelinser, og en saadan »terrestrisk« Kikkert kan indrettes til stærkere Forstørring end den hollandske. Denne blev derfor efterhaanden for Størstedelen for trængt fra Nytteomraadet til Fornøj elsesomraadet, men det maa ikke glemmes, at med denne »Teaterkikkert«, som den nu kaldes, indledede Galilæi og andre den Række af store og mærkelige Opdagelser, hvorved Himmelrummet har faaet et helt andet Udseende for det væbnede Menneskeøje, end det havde før Kikkertens Opdagelse.