Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kikkert og Mikroskop - Linsekikkerten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIKKERTENS UDVIKLING
13
Hvor megen Betydning Kikkerten end har faaet paa andre
Om-raader, er det saa at sige udelukkende dens Anvendelse i Astronomien,
der har været Drivfjederen for dens Udvikling til større og større
Fuldkommenhed. Først og fremmest maatte det staa som Maalet at
frembringe stor Foistøiring. Ved at stile mod dette Maal uden at se til højre
eller venstre kom man ind paa saadanne mærkelige Konstruktioner
som den, der er vist i Billedet over Kap. I. Jo større
Objektivlinsens Brænd vidde er, des støne bliver det virkelige Billede af en fjæm
Genstand og dermed Foistørringen (se S. 7). Man sleb derfor Linser
med meget stor Brændvidde, d. v. s. med meget lidt hvælvede
Flader, og da Okularet saa maatte anbringes i meget lang Afstand fra
Objektivet, opgav man at bruge et lukket Rør. Det omtalte Billede
viser en Kikkert, Danziger Astronomen Johann Hevel eller Hevelius
konstruerede i det 17. Aarh., og hvor Kikkertrøret er erstattet af en
lang Stang med talrige gennemhullede Skærme, der skal holde
fremmed Lys nogenlunde borte.
Det viste sig dog snart, at Bestræbelserne for at opnaa Forstørring
kom i Strid med en Række vigtige Krav, saasom at Kikkerten skulde
være nogenlunde handlelig, at Billederne ikke maatte være for
lyssvage, at de skulde være skarpe o. s. v. Opfyldelsen af det sidste
Krav hindredes navnlig ved, at Lyset ved Brydningen opløstes i de
forskellige Farver, hvoraf Solens og Stjærnernes Lys er sammensat.
En Tid lang ansaa man det for umuligt at raade Bod paa de heraf
følgende Ulemper, og søgte saa at konstruere mægtige Kikkerter med
Hulspejle i Stedet for Linsekikkerter.
Ved Midten af det 18. Aarh. lykkedes det imidlertid Englænderne
John og Peter Dollond at fremstille »akromatiske Linser«, d. v. s.
Linser, hvor Far vespredningen var om ikke helt undgaaet, saa dog
meget stærkt indskrænket, idet to eller tre Linser af forskellige
Glassorter føjedes sammen til én sammensat Linse.
Hermed var Vejen aabnet for nye Fremskridt paa Linsekikkertemes
Omraade, og efter at man i forrige Aarhundrede havde lært at støbe
og slibe meget store fejlfri Linser, har Linsekikkerten (Refraktoren)
hævdet sin ubetingede Overlegenhed over Spejlkikkerten
(Reflektoren).
»Stærke« Kikkerter, der skal kunne gøre meget lyssvage
Fiks-stj ærner synlige eller fremvise fine Enkeltheder paa Maanen og
Planeterne, maa først og fremmest have en stor Objektivlinse, der kan
indfange en stor Lysmængde. Store Linser har ogsaa en stor
Brændvidde, og om man end ikke gaar op til de upraktisk store
Kikkertlængder, som forsøgtes i det 16. Aarh., bliver Nutidens stærkeste
Kik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
