DAGUERROTYPIEN 29 tiv«. Men ætsedes Pladen med en passende Syre, blev alle de ubelyste og følgelig ubeskyttede Steder ætset, og efter at al den resterende Asfalt paa passende Maade var fjærnet, kunde Pladen direkte bruges til at tage Aftryk med. Naar den blev bestrøget med Sværte, satte denne sig kun i de ætsede Linjer, og kun disse afgav altsaa Farve til et Stykke Papir, som pressedes ind imod den; paa dette Papir fremkom altsaa i sort og hvidt en virkelig »positiv« Kopi af den oprindelige Tegning. I sine Grundprinciper bruges denne Metode endnu den Dag i Dag under Navn af Heliogravure som en vigtig grafisk Reproduktionsmetode. Til Dels ad andre Veje søgte Niepce ogsaa i et Kamera at fremstille fotografiske Billeder af Genstande eller endog af Personer; men kun ved at fortsætte Belysningen Dage igennem kunde han faa blot nogenlunde tydelige Billeder. Niepce var naaet saa vidt i Aaret 1826. Paa dette Tidspunkt kom han ved et Tilfælde i Forbindelse med Daguerre, der var uddannet som Dekorationsmaler og allerede havde vist sig at være en Dygtighed i dette Fag; navnlig havde han stor Øvelse i Behandlingen af Spørgsmaal angaaende Perspektiv og Belysning; han havde paa Grundlag heraf indrettet et Slags Panorama, det saakaldte »Diorama«, der havde vakt en Del Opsigt og som gav ham ret gode Indtægter. Han havde endvidere søgt at forbedre Konstruktionen af Kameraet og bl. a. givet det en bedre Linse. I 1829 blev der mellem ham og Niepce oprettet en Kontrakt, hvorved de forenede deres Kræfter for at udvikle og nyttiggøre de af Niepce gjorte Opfindelser. Under detEksperimenteringsarbejde, som de nu begge paabegyndte, og som strakte sig over en Aarrække, fandt Daguerre i Aaret 1831, at Jodsølv er et stærkt lysfølsomt Stof, og under hans videre Syslen hermed — Niepce døde pludseligt 1833 — antog Opfindelsen langsomt den Form, hvori den i 1839 kunde overleveres til praktisk Udførelse under Navn af »Daguerrotypi«. At Jodsølvet er et ret stærkt lysfølsomt Stof, var Daguerre kommet paa Spor efter ved i Solskin at lægge en Ske paa en Sølvplade, der ved at holdes i Joddamp var blevet overtrukket med en ganske fin Hinde af Jodsølv: han saa da, at der var fremkommet et ganske tydeligt Billede af Skeen, hvor dens Skygge var faldet paa Pladen. Saavel han som Niepce prøvede naturligvis straks, om ogsaa Kamera-Billedet kunde paavirke en Jodsølvplade, idet denne blev anbragt paa den matte Glasplades Plads; men det gik som ved alle tidligere anvendte Stoffer: Lysfølsomheden var ikke stor nok. Men ved et ejendommeligt Tilfælde fandt nu Daguerre det højst mærkelige