Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Ætsninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RADERING
73
berstik. Endvidere kan Ætsning og mekanisk Gravering kombineres
paa mange Maader.
Paa lignende Maade som Kobberplader kan Staalplader behandles
baade ved Gravering og Ætsning, og man faar saaledes Staalstik og
Staalraderinger, der forøvrigt ogsaa ofte kaldes Staalstik. Efter at man
i 1820 i England havde fundet paa at afhærde Staalpladerne under
Behandlingen og derefter atter at hærde dem, fik Staalstikkene en
Tid overordentlig stor Udbredelse som Illustrationsmiddel, fordi det
af Staalplader var muligt at tage langt flere Aftryk end af
Kobberplader, uden at Pladen led derved. Staalpladerne muliggjorde ogsaa
Anvendelsen af overmaade fine Linjer, hvad der bidrog til den
Yndest, de kom i; i ædel Skønhedsvirkning stod Staalstikkene dog
tilbage for Kobberstikkene. Efter at man havde lært paa bekvem Maade
at tage galvaniske Kopier — »Galvanoer« — af Kobbertrykplader og
trykke med dem i Stedet for med Originalpladen, naar der skulde tages
mange Aftryk, har Staalstikket tabt sin Betydning udenfoi specielle
Omraader.
Selve Kobberstikskunsten tæller ikke mange Dyrkere i vore Dage.
Til Fremstilling af originale kunstneriske Trykforme anvendes
fortrinsvis Radérkunsten, og til Reproduktion af Malerier og andre
Kunstværker er de moderne fotografiske Reproduktionsmetoder langt
fuld-komnere end saa vel de rent mekaniske som de mekanisk-kemiske
Fremgangsmaader.
Som det foregaar af det foregaaende kan hverken Kobberstik,
Raderinger eller andet Dybtryk saaledes som Træsnit trykkes sammen
med Typesats paa Bogtrykkerpresser, og skal saadanne Billeder bruges
til Illustrering af Bøger, maa de altsaa anvendes i Form af særlige
indhæftede Blade.
Efter at Ætsningen havde fundet Anvendelse til Fremstilling af
Dybtryksplader, laa den Tanke imidlertid nær ogsaa at fremstille
Højtryksplader ved Ætsning og saaledes undgaa den besværlige
Udskæring i Træ. Man maatte jo kunne optrække Tegningens Linjer paa en
Metalplade med et eller andet Stof, der ligesom Ætsgrunden taalte
Syre, og saa bortætse et Lag af Metaloverfladen mellem Stregerne.
En saadan »H ø j æ t s n i n g« var dog ikke saa simpel en Sag, bl.
a. fordi Syren, naar den skulde bortætse de forholdsvis brede Partier
mellem Stregerne til tilstrækkelig Dybde, let vilde bane sig Vej ind
under Stregernes smalle Dæklag. Først langt ind i forrige Aarhundrede
begyndte Høj ætsningen at trænge frem. Den omtalte Vanskelighed
kan undgaas derved, at man først kun ætser ganske svagt og derefter
paafører stærkt harpiksholdig Farve, som ved Opvarmning bringes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
