Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Ætsninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØJÆTSNING
75
Fig. 43. Tuschtegning, overtrykt paa Zink og højætset.
gøres rede til Trykning — eller rettere til Stereotypering, da de
store Blade, som andetsteds omtalt, trykkes med stereotyperede
Forme.
Ogsaa til finere udførte Bogtryksillustrationer med ret jævne
Overgange mellem Lys og Skygge kan anvendes Klichéer, fremstillede ved
Overtryk og Ætsning,
idet man hertil
benytter Papir af særlig Art
med kunstigt »Korn«, d.
v. s. talrige fine
Fremspring, som, naar
Kunstneren fører fedt
litografisk Kridt let hen over
det, kun tager mod
Farven yderst paa
Spidserne, men derimod farves
paa et større Parti, naar
Kridtstif ten trykkes
stærkere mod Papiret. Ved
Overti ykket sætter
Farven sig da paa
Zinkpladen som finere eller
grovere, spredte eller
sammensmeltende Korn,
hvorved Pladen bliver i
Stand til efter
Ætsningen at frembringe de af
Kunstneren tilstræbte
Afskygninger.
Dette er dog kun en
ganske speciel Metode,
der her blot er nævnt
til Belysning af de Muligheder, Overtiyksprincippet frembyder.
Sin revolutionerende Betydning for hele Reproduktionsteknikken
har Høj ætsningen først faaet gennem Anvendelsen af fotografiske
Metoder til Billeddannelsen paa Trykpladen; først derved er den
blevet i Stand til at slaa Træsnitskunsten af Marken. Inden vi gaar over
til at omtale disse Metoder, skal vi imidlertid betragte den tredje Art
af Trykning, Fladtrykket, som rykkede frem og erobrede sig et stort
Virkefelt allerede inden Fotografiens Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
