Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Litografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
BILLEDTRYK
Litografi.
Af alle de mange Opfindelser, der i Tidens Løb er gjort indenfor
Reproduktionsteknikken, er ingen mere mærkelig og interessant end
Aloys Senefelders Opfindelse af Litografien eller Stentrykket.
Den tildrager sig Interessen ikke blot ved sit ejendommelige og
overraskende Princip, ved sin store Anvendelighed og ved sin mangesidige
Udformning, men ogsaa ved selve den Maade, hvorpaa den voksede
frem under Opfinderens Arbejde, og vi vil foreløbig opholde os lidt
ved denne sidste, historiske Side af Sagen, der ogsaa kan bidrage til
Belysning af, hvad der i teknisk Henseende er Hovedsagen.
Senefelder er født 1771 i Prag, men hans Fader, der var Skuespiller,
fik senere Ansættelse ved Hofteatiet i München. Efter Faderens Død
i 1791 forsøgte Sønnen sine Evner dels som Skuespiller, dels som
dramatisk Forfatter. Det var Vanskelighederne ved at faa nogen til at
trykke de Stykker, han skrev, der førte Senefelder ind paa Forsøg
med Trykkekunsten. Han fik nemlig den dristige Idé selv at trykke
sine Værker og forsøgte paa flere mærkelige Maader at virkeliggøre
den. Blandt andet prøvede han at ætse sin Skrift i Kobber eller med
andre Ord at fremstille Teksten i Form af en Radering; men under
sine mislykkede Forsøg herpaa fik han snart Kobberpladen ødelagt,
og han grublede nu paa, om han ikke kunde finde et billigere
Materiale til Fortsættelse af Forsøgene.
Et saadant Materiale mente han at have fundet i Kalkstenen fra
Solnhofen i Bajern, en Stenart, der i Aarhundreder er blevet benyttet
til Fliser, Bordplader, Gravsten m. m. i det sydlige Bajern og Landene
langs ned ad Donau, og som kan antage en meget fin Politur. Det er
et Tilfælde, der kunde se ud som en Tanke, at Senefelder netop fik fat
i denne Stenart; thi i de mer end hundrede Aar, der er gaaet siden
Litografiens Opfindelse, har man ikke et eneste Sted i hele Verden
fundet nogen Sten, der kunde give saa gode Resultater som
Solnhofen-stenen ved litografisk Trykning.
Med Plader af denne Sten eksperimenterede Senefelder nu videre
paa lignende Maade som med Kobberpladerne. Fra den herved
anvendte Dybætsning føltes han — efter hvad der fortælles — ved et
Tilfælde over til en Slags Høj ætsning, idet han en Dag, da han ikke
havde et Stykke Papir ved Haanden, gjorde et Par Notater paa en
nylig poleret Sten med den samme Blanding, som han benyttede som
Ætsgrund. Da han senere vilde rense Stenen, fandt han paa først at
væde den med Syre, og idet denne ætsede Overfladen, hvor den ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
