Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Maaling af Vinkler og Længder - Maalekikkert og Maalemikroskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
MAALING AF VINKLER
muligt at fastslaa en Sigtelinjes Retning med langt større
Nøjagtighed end tidligere.
Før Kikkertens Tid havde man bestemt Retningen af Sigtelinjen
til en Genstand, idet man paa Maaleinstrumentet i temmelig lang
Afstand fra hinanden anbragte to tynde Pinde, to Traade eller to
Plader med fine Udskæringer og stillede Instrumentet saaledes ind, at
man med det ene Øje saa begge disse Mærker i Flugt med den
paagældende Genstand. Linjen mellem de to Mærker skulde da være
Sigtelinjen til Genstanden og ved at dreje »Diopteret« — som man kalder
de to Sigtemærker og deres Forbindelse — mod en anden Genstand
og maale Drejningsvinklen, fandt man Vinklen mellem Sigtelinjerne.
Saadanne Dioptermaalinger bruges ogsaa i vore Dage ved mange
Lejligheder, men kræves der større Nøjagtighed, Eder de under en Fejl,
som ikke kan afhjælpes. Fejlen beror nemlig paa Øjets Mangel paa
Evne til samtidig at se skarpt paa Genstande i ulige Afstande fra
Øjet. Dersom dette f. Eks. indstilles til at se skarpt paa det
nærmeste Sigtemærke, vil saa vel det fj ærnere Sigtemærke som den fjæme
Genstand, hvortil der sigtes, ses uklart, og Forholdet bliver
naturligvis ikke bedre, om man i Stedet indstiller Øjet paa det fjæmeste
Sigtemærke eller paa Genstanden.
Ved Kikkerten stiller Sagen sig helt anderledes. I en Kepler’sk
Kikkert (S. 12) — og det er kun Kikkerter af denne Art, der bruges
som Maalekikkeiter — danner Objektivet jo et virkeligt Billede af
Genstanden, f. Eks. en Stjærne. Hvad Øjet betragter gennem Okularet
er da her ikke den fjærne Genstand, men dens nære Billede. Allerede
i Midten af det 16. Aarh. fandt man paa at udnytte dette Forhold til
Maalinger, idet man paa Billedpladsen anbragte et Kors af fine Traade
af Metal, Silke eller Haar. Naar man nu indstiller en Kikkert med
Traadkors saaledes, at en Stjærnes Billede falder sammen med
Traa-denes Krydsningspunkt, saa vil Kikkertens optiske Akse, d. v. s. en
Linje gennem dette Punkt og det, man kalder Objektivets optiske
Midtpunkt, pege mod Stjærnen; Lysstraaler, der gaar gennem det
nævnte optiske Midtpunkt, forandrer nemlig ikke Retning ved at
passere gennem Objektivet. Forbindelseslinjen mellem Krydsningspunktet
og det optiske Midtpunkt er en fast Linje i Kikkerten, hvis
Drejninger kan maales, og da Traadkorset kan forskydes i Retning af
Kikkertens Akse, saaledes at det kan bringes til at falde i samme Plan
som Billedet af Genstanden, hvortil der sigtes, bliver det let at rette
Sigtelinjen nøjagtigt for Eksempel mod en bestemt Stjærne, i alt Fald
naar Traadene er tilstrækkelig fine. For at opnaa dette bruger man
nu i Reglen Traade af Edderkoppespind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
