Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Maaling af Vinkler og Længder - Maalekikkert og Maalemikroskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIKROMAALESTOKKE
129
Kikkerten med Traadkors finder dog altsaa ikke alene Anvendelse
til Vinkelmaaling i Astronomi og Landmaaling. I overordentlig
Udstrækning benyttes den til Iagttagelse af Udslaget ved de talrige
Spejlinstrumenter, som bruges i snart sagt alle Grene af Maaleteknikken.
Den tjener dertil, som vi nedenfor skal se, ligesom Mikroskopet til
Maaling af Længder.
Umiddelbart kan man ved en Maalestok delt i Millimetre skønne
ca. 7io mm. Man kan dele Maalestokken i halve mm og med gode Øjne
endnu skønne 7io af den halverede Inddeling, altsaa 7so mm,
forudsat at Delestreger og Inddeling er tilstrækkelig fine. De fleste vil dog
allerede ved saa fin Deling som % mm foretrække at iagttage gennem
en svagt fbrstøirende Lup. Skal ganske smaa Objekter udmaales, kan
man nu gaa videre i denne Retning, altsaa dele Maalestokken endnu
finere og bruge en Lup af stærkere Forstørring. Saaledes kan man
udmaale den indre Diameter i et Kapillarrør (Haarrør) ved ovenpaa
det overskaarne Rør at lægge en saakaldt Mikromaalestok,
ridset paa Glas, med Inddelingerne ned mod Røret og betragte dette
og Maalestokken gennem en Lup. En saadan Mikromaalestok kan
f. Eks. være 5 mm lang, delt i 50 Dele altsaa i 7i0 mm. Af denne
Inddeling kan atter Vio, altsaa 7ioo mm, skønnes. Er Kapillaret ca.
2 mm vidt, kan Diameteren altsaa udmaales med en Nøjagtighed af
ca. 7ioo paa 1 eller 1%.
Dersom Objektet er endnu mindre eller af en saadan Form, at
Maalestokkene ikke kan bringes til at dække den søgte Længde, kan
man til Maalingen bruge Mikroskopet i Forbindelse med
Mikro-maalestokke eller fine Maaleskruer, de saakaldte
Mikrometerskruer. I første Tilfælde er der i Mikroskopet lige under Okularet
anbragt en Mikromaalestok som den ovenfor beskrevne. Okularet
stilles ind paa denne, og Mikroskopet som Helhed stilles saaledes ind,
at det Billede af Objektet (f. Eks. en lille Kugle), der dannes af
Objektivet, netop falder i Maalestokkens Plan. Man kan da ved
Mikromaale-stokken direkte udmaale foreløbig ikke Objektets, men dets Billedes
Størrelse. For at faa selve Objektets Størrelse maa det undersøges,
hvor meget Billedet, dannet af Objektivet, er større end Objektet selv.
Det sker simpelthen ved, at man erstatter Objektet med en
Mikromaalestok med endnu finere Deling end den, der er anbragt under Okularet.
Lad den f. Eks. være 1 mm lang og delt i 100 Dele. Lad f. Eks. 67,3
af disse Dele dække Okularmaalestokkens 50 Dele, saa er det let heraf
, at regne Objektivets Forstørring ud, men dette er i og for sig
unødvendig, thi til syvende og sidst skal vi blot vide, hvor stor en Længde der
i Objektet svarer til en Inddeling paa Okularmaalestokken, og det
Opfindelsernes Bog. III. 3. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
