Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ældre og nyere Bygningsformer - Stenbygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
ÆLDRE OG NYERE BYGNINGSFORMER
med fire Vægge. Fig. 23 og 24 kan give et Begreb om Forskellen
mellem de to Tilfælde, idet 1. og 2. betegner de to Tøndehvælvinger, som
mødes. Alt hvad der findes udenfor Firkanten ab c d tænkes fjærnet.
Indenfor Firkanten forbliver i Fig. 23 af Hvælvingen 1. Partierne
a O c og b O d, der begrænses udadtil af Murbuerne over a c og b d
og støttes af Pillerne a, b, c og d, og af Hvælvingen 2. de tilsvarende
Partier a O b og c O d, medens det øvrige er fjærnet. I Fig. 24
forbliver derimod indenfor Firkanten af Hvælvingen 1. Partierne a O b og
c O d, der støtter paa Murene a b og c d, og af Hvælvingen 2. Partierne
a O c og b O d, medens det øvrige er fjærnet.
Fig. 24. Skema for en Klosterhvælving.
Fig. 23. Skemi for en Krydshvælving.
Af de to her omtalte Midler til Overdækning af et kvadratisk Rum
er det imidlertid Krydshvælvingen, der har størst Interesse. Den
anvendtes meget af Romerne, og den kom senere til at spille en stor
Rolle i mange af de saakaldte romanske Kirker fra Middelalderen.
I disse findes der i Reglen ligesom i mange Kirker fra ældre Tid
(Basilikaer) et Langskib, der er inddelt i et Midterskib og to Sideskibe,
et Tværskib og en Korrunding for Enden af Langskibet; endvidere
findes der ofte et Par Taarne ved Indgangen. Hvad der her
interesserer os, er imidlertid særlig Skibenes Inddeling i Felter begrænsede
af Buer og overdækkede med Krydshvælvinger. Da Midterskibets
Hvælvinger skulde bæres af de Piller eller Søjler, som dannede Skellet
mellem Midterskib og Sideskibe, og da de Krydshvælvinger, her er
Tale om, dækker over en kvadratisk Grundflade, var Størrelsen af
Felterne her fuldstændig bestemt ved Midterskibets Bredde. Da
Midter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
