BUER OG HVÆLVINGER 31 skibet var bredere end Sideskibene, maatte Felterne i disse være mindre end i Midterskibet; man indrettede det saaledes, at der paa hver Side af et af Midterskibets »Hvælvingsfag« fandtes to Sideskibsfag, hvis Buer ind mod Midterskibet var udspændt under Buen til dettes langt højere anbragte Krydshvælving og fra dettes Bærepiller til en Pille midt imellem dem. Overgangen fra denne romanske Stil til den saakaldte gotiske Stil Fig. 25. Grundplan af en gotisk Kirke. Fig. 26. Hvælvingsfag og Stræbebuer. betingedes først og fremmest ved Indførelsen af Spidsbuen i Stedet for Rundbuen. At Krydshvælvingen skulde have kvadratisk Begrænsning beroede paa, at de fire Grænsebuer var Halvcirkler; de maatte da for at naa lige højt op have samme Diameter eller med andre Ord samme Afstand mellem Støttepunkterne. Men med Spidsbuer kan man ved samme Spændvidde naa meget forskellige Højder og omvendt naa samme Højde ved forskellige Spændvidder, idet man kan lade de to Buestykker være mer eller, mindre krumme og stejle. Naar Krydshvælvingens Halvcirkelbuer erstattes med Spidsbuer, kan man derfor godt gøre den bredere paa den ene Led end paa den anden. I Kirkernes Midterskibe behøvede man altsaa, naar der anvendtes Spids