- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
32

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ældre og nyere Bygningsformer - Stenbygninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

ÆLDRE OG NYERE BYGNINGSFORMER

buer, ikke at lade Felternes Udstrækning i Skibets Længderetning
være lig Skibets Bredde, og man kunde give hvert Felt i et Sideskib
sit tilsvarende Midtskibsfelt (se Fig. 25). Samtidig indførtes imidlertid
andre Forandringer. Selve Hvælvingen dannede man af forholdsvis
stærke Krydsribber fra Støttepunkterne op til Toppunktet og lettere
udfyldende Hvælvingspartier (Hvælvingskapper). Endvidere opløste
man delvis de bærende Piller i et Bundt af sammenvoksede, men dog
synligt fremtrædende Søjler, svarende til hver sin af de mange
Gjordbuer og Krydsribber, Pillen skulde bære. Idet man nu tillige giver
Midt skibet en meget stor Højde i Forhold til dets Bredde, faar
saa-danne Kirkehaller et ejendommeligt opadstræbende Præg. Ogsaa
andre Ting som de malede Ruder og en Rigdom af andre
Udsmykningsmidler bidrager til at skabe et forunderligt Indtryk af
hemmelighedsfuld Skønhed; men her skal vi holde os til Stilens tekniske
Ejendommeligheder, og af disse er der endnu én, som er meget vigtig, nemlig
Anvendelsen af Stræbebuer til Støtte mod Hvælvingernes Tryk paa
Murene.

Som tidligere antydet, bæres de øvre Dele af en Murbue kun oppe,
idet de spænder de nedre Dele udad, og det bærende Underlag maa
altsaa kunne holde Stand ikke blot mod et nedadgaaende, men ogsaa
mod et udadgaaende Tryk. Naar en Bue eller Hvælving er helt
indsænket i en større Murmasse, kan denne sagtens modstaa Trykket.
Er en Bro eller Viadukt dannet af en Række Buer, vil Pillerne
mellem dem væsentlig kun faa nedadgaaende Tryk, fordi Nabobuerne
spænder mod hinanden, saa at Sidetrykkene ophæves, og hvis saa
Broens Ender støtter mod den faste Klippe, bliver her heller ingen
Vanskeligheder. Hviler en Bue eller Hvælving derimod alene paa
lodrette Piller eller Mure uden anden Støtte, maa disse være bygget
saa solidt, at de kan taale Sidetrykket. I en gotisk Kirke, hvor
Midterskibets Hvælvinger bæres af høje gennembrudte Mure og høje, slanke
Udløbere fra Pillerne, vilde det imidlertid være ganske umuligt, at
disse kunde staa mod Sidetrykket, hvis de ikke støttedes udefra.
Hertil er det nu, at man anvender de omtalte Stræbebuer, der fra svære
Piller, som er muret op langs Sideskibenes Ydersider, er spændt over
Sideskibenes Tag hen til Midtskibets Mure. Ved Anbringelse af slanke
Spir baade paa Taarne og Stræbepiller og Fremhæven af de lodrette
Linjer paa anden Maade giver man ogsaa det Ydre af Kirkebygningen
et opadstræbende Præg.

Den berømteste af alle gotiske Kirker er vel Domkirken i Køln.
Grundstenen til denne Kirke blev lagt 1248, men i 1322 var man ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:18:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free