Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Byggestoffer - Naturlige Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
BYGGESTOFFER
Almindelighed er omtalt; men her skal dog tilføjes et og andet, der
særlig vedrører Byggesten.
Som Byggesten kan bruges enhver nogenlunde haard og varig
Stenart. Her skal blot nævnes nogle af de almindeligst anvendte.
Granit er en krystallinsk kornet Blanding af Kvarts, Feldspat
og Glimmer. Den er vidt udbredt over Jorden. Den findes saaledes
baade i Centralasiens og Ægyptens Bjærge, baade i Alperne og i
Skandinaviens Bjælde; og fra disse er i Istiden Granitblokke af
Gletsjerisen ført ud over Danmark og Nordtysklands Sletter. Granittens store
Haardhed og Vejrbestandighed gør den til et ypperligt Byggestof for
Bygningsdele, der skal taale meget Slid, og Bygninger, der skal holde
sig gennem Tiderne; men den er ogsaa vanskelig at bearbejde.
Sandsten, der er dannede af sammenkittede Kvartskorn, er
lettere at bearbejde, men til Gengæld ikke saa stærke og varige som
Granit. Forøvrigt kan de efter Kornenes Størrelse og Bindemidlets
Beskaffenhed og Mængde have meget forskellige Egenskaber, navnlig
meget forskellig Holdbarhed.
Kalksten, der hovedsagelig bestaar af kulsur Kalk,
forekommer i mange forskellige Former, hvoraf de tarveligere kun egner sig
til at »brændes« for derefter at anvendes til Kalkmørtel, medens andre
Slags Kalksten kan være gode Byggesten. Dette gælder særlig om
det kornet krystallinske Marmor, der staar i høj Anseelse som
Byggestof, omend det ikke er alt Marmor, der holder sig godt i det
fri i vort fugtige Klima. Berømtest er det rene, hvide
Billedhuggermarmor, som i Oldtiden særlig hentedes fra Øen Paros i Ægæerhavet
og fra Bjærget Pentelikon i Attika, medens det i vore Dage særlig
faas fra Carrarabruddet i Norditalien; men Marmor har dog oftere
en gullig, blaalig eller rødlig Tone eller indeholder Aarer og
Flammer af forskellige Farver. Desuden bruges Navnet Marmor ofte om
tæt, fast Kalksten, som ikke er udpræget kornet krystallinsk; de fleste
stærkt brogede, flammede og aarede Kalksten hører herhen. Fra
de bekendte Ankerske Marmorbrud i det nordlige Norge udføres
store Mængder baade af rent hvidt og af farvet Marmor; det hvide
Furuli-Marmor fra Saltenfjorden holder sig godt selv i fugtig Luft.
Navnet Skifer bruges om Stenarter af højst ulige Natur, idet
det mere sigter til Stenens Evne til at spaltes i tynde Plader end til
dens kemiske Sammensætning; men hyppigst tænkes der dog paa den
saakaldte Tavle- eller Tagskifer, der er en Lersten, som bruges dels
til Skrivetavler og Grifler, dels til Tagtækning.
Den vulkanske Tufsten udmærker sig ved sin porøse
Beskaffen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
