FORSKELLIGE BYGGESTEN 37 Fig. 30. Fra et Marmorbrud i Amerika. hed, der bevirker, at den er let; men da den dog er ret fast, egner den sig godt til Byggesten. Tufsten fra Rhinegnene er i Danmark bl. a. blevet benyttet ved Opførelsen af Ribe Domkirke. En ejendommelig blød, men dog holdbar Stenart er den saakaldte Klæbersten, der bl. a. har fundet Anvendelse ved Restaureringen af Trondhjem Domkirke. Den rige Ornamentering, de talrige Statuer og mægtige Søjler er udført i en smuk blaagrøn, til Dels hvidaaret Varietet af denne Bjærgart. Klæberstenen hører til de saakaldte Fedtsten, der som Hovedbestanddel indeholder Mineralet Talk (et Magniumsilikat). Endnu skal nævnes G neis, der indeholder samme Bestanddele som Granit, men har en mer eller mindre skifret Bygning, Sy en i t, som ligner Granitten, men væsentlig bestaar af Feldspat og Hornblende (et Magniumsilikat), Grøn sten, der ogsaa bestaar af Feldspat og Hornblende eller det beslægtede Augit, men i højere Grad præges af disse mørkegrønne til sorte Mineralier, og P o r f y r, som er en fælles Betegnelse for flere ret forskellige Bjærgarter med en finkornet eller tæt Grundmasse, hvori er indlejret Krystaller eller krystallinske Korn af et eller flere Mineralier. Som tidligere antydet var man allerede i Oldtiden naaet meget vidt i den Kunst at frigøre mægtige Stenblokke fra Klippen og tilhugge