- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
38

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Byggestoffer - Naturlige Sten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

BYGGESTOFFER

dem regelmæssigt. I gamle Stenbrud ved Baalbek i Syrien finder
man delvis frigjorte Blokke med Furer, der aabenbart var bestemt
til Indsætning af Trækiler, som skulde sprænge Blokken løs, naar de
blev gjort vaade og derved udvidede sig. Den største tilhuggede
Stenblok i Verden er maaske ogsaa en Blok, der ligger i de nævnte
Stenbrud. Den er over 20 Meter lang og mer end 5x4 Meter i Tværsnit,
og dens Vægt kan anslaas til halvandet Tusinde Tons. Maaske er
det fordi man, da det kom til Stykket, er veget tilbage for
Vanskelighederne ved Transporten, at den har faaet Lov at ligge ubenyttet
i Stenbruddet; men i Ruinerne af det nærliggende Soltempel findes
Blokke af ikke meget ringere Størrelse indsat i Murene i flere Meters
Højde.

I vore Dage sprænges Stenmasserne som oftest løs; men da det
ofte er ønskeligt, at Stenene allerede ved Løssprængningen har en vis
Størrelse og Form eller i alt Fald ikke er for stærkt sønderdelte, maa
man i mange Tilfælde gaa frem paa væsentlig anden Maade end ved
Udsprængning af Tunneler eller Brydning af Malm. Drejer det sig
f. Eks. om at løssprænge en Sandstensblok, borer man Huller i
passende Afstande langs de Linjer, hvor Bruddet ønskes frembragt, og
anbringer her Krudt, der eksploderer med ringere Hurtighed end
Dynamit o. desl. og .derfor ikke sprænger Blokken i Stumper og
Stykker, men river den løs i sin Helhed.

Den bløde Skifer vil man i Almindelighed ikke sprænge løs, men
frigøre paa andre Maader. Dens Tilbøjelighed til at spaltes gør det
forholdsvis let at arbejde med Hammer, Mejsel og andet Haand værktøj.

Heller ikke Marmorblokke kan man uden videre sprænge ud af
Bjærget. Store Blokke maa man arbejde fri i den ønskede Form ved
efterhaanden at borthugge eller paa anden Maade fjærne det
omgivende Marmor. Man kan dog herved godt anvende Sprængstoffer.
Skal man f. Eks. arbejde en stor Blok ud i den øverste Del af en
lodret Klippevæg, kan man efter at have aftegnet Blokkens Omrids paa
Klippen først danne brede Render langs dens vandrette Begrænsning,
idet man borer Huller og udfører smaa Sprængninger, og dernæst
frigøre dens Underflade. Der gaar dog herved temmelig meget af
Marmoret til Spilde. Mere økonomisk i denne Henseende er en anden
Metode, hvorved en Stemmemaskine danner ganske smalle dybe Furer
om Blokken. Moderne Maskiner af denne Art er indrettet saaledes,
at et Sæt af Stemmemejsler, medens de arbejder, af sig selv vandrer frem
og tilbage gennem en Strækning, hvis Længde forud bestemmes ved
Indstilling af et Par Stoppere. De kan endvidere indstilles i
forskel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:18:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free