Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Træværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETAGEADSKILLELSER
87
man undgaa ethvert Spor af Søm, kan man slaa Dykkerne skraat ind
i Fjederen, inden det næste Bræt lægges. Foruden Loftsforskallingen
og Gulvbrædderne anbringer man imidlertid ofte inde mellem
Bjælkerne et goat Stykke under deres Overkant et »Indskud« af
uhøv-lede Brædder, og mellem dette og Gulvbrædderne kan der anbringes
en eller anden Slags Fyld, f. Eks. Ler, Sand, Kiseljord, Mursten, helst
lette Sten som porøse og hule Molersten. Dette Fyldlag skal virke iso-
18.
Fig. 62. Forskellige Tagformer.
lerende for Lyd og Varme, hæmme en lidebrands Udbredelse og
hin-dre Vand i at trænge gennem Etageadskillelsen.
Undertiden lægger man over Bjælkerne et Lag uhøvlede Brædder
som Underlag for selve Gulvbrædderne. Ønskes der Parketgulv,
lægger man oven paa dette Undergulv en Slags Mosaik af talrige
Træ-stykker.
Hvor der ingen Kælder er, hviler Gulvbrædderne paa lettere
Bjælker, som kan støttes i mange Punkter af smaa Murpiller eller af
M.ur-sten, der bæres af et Betonlag. Ogsaa her kan der anvendes Indskud
eller et Undergulv af uhøvlede Brædder.
Hvad Taget angaar, da kan dette formes paa mange forskellige
Maader. Fig. 62 viser en Del af dem. Tegning 1 er et Halvtag, 2,
3, 4, 5, 6, 7, 8, 11 og 12 Heltage, 13, 14, 17 og 18 Kuppeltage, 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
