JÆRNBETON 93 passe Jærnindlæggets S\ ærhed, Form og Fordeling i Betonen efter de Tryk og Træk, Forskydningsspændinger og Glidningsbestræbelser, der kan udregnes at fremkomme paa de forskellige Steder. Hermed skal dog ikke være sagt, at der ikke for simple og ofte gentagne Jærnbetonkonstruktioner kan udvikles faste Regler, egnede til rent haand værksmæssig Udførelse. Heller ikke, at Arkitektens, Haand-værkerens og Ingeniørens Hverv er adskilte ved skarpe Grænser og nødvendigvis altid maa fordeles paa forskellige Personer, men blot, at Jærnbetonen, hvor den vinder frem, drager den ingeniørmæssige Side af Husbygningen stærkere i Forgrunden. Hvad selve Udførelsen af Byggearbejdet angaar, medfører Jærn-betonens Indførelse dybt indgribende Ændringer baade i ydre og indre Henseende. Allerede den Maade, hvorpaa Betonen føres til sin Plads i Bygværket, præger paa iøjnefaldende Maade Byggepladsens Ydre. I alt Fald hvor Jærnbeton skal anvendes i forskellige Etager af et højt Hus vil man i Reglen se et højt Træstillads i Form af et firkantet Taarn rage til Vejrs. Det er et Elevatortaarn for Betonen. Ved Foden af Taarnet staar Betonblandemaskinen, f. Eks. en Ransomemaskme (S. 66). I en Beholder foran denne fyldes Materialierne. Der anvendes oftest 1 Maal Cement til 2 Maal Sand og 3 Maal af temmelig smaa Sten; (»Ærtesten« eller »Nøddesten«); virkelige Skærver benyttes sjældnere, omend man hyppigt bruger Navnet Skærver. Den fyldte Beholder drejes ved Motorkraft op og tømmes i Maskinens Tromle. Naar denne under sin Omdrejning under Vandtilførsel har blandet Stofferne tilstrækkelig godt, føres Skjoldet ind i den, tager imod den nedfaldende Beton og udlader den derefter som en lind Grød i Elevatorspanden. Saa kobles Elevatorspillet til Motoren, og Spanden gaar til Vejrs, styret af brede Lister. Paa den ene Side af Taarnet sidder en Liste, som hindrer Elevatorspanden i at kippe over; men denne Liste naar kun op til den Højde, hvori man ønsker at tømme Spanden, og saa snart Spanden kommer op over Listen, vælter den sit Indhold ned i en skraa Tud eller Rende, hvorigennem den f. Eks. kan glide ned paa en Trillebør og derefter køres paa Brædder til Brugsstedet. Naar man ikke ser Byggepladsen udefra, men færdes derinde, tiltrækkes Opmærksomheden dog mindre af Elevatortaarnet end af de Træforme (Forskallinger), hvori Betonen støbes, og den Vrimmel af Støtter, som bærer disse Forme. At det er et stort Arbejde at lave alt dette Træværk, f. Eks. til en Etageadskillelse, baaret af Søjler, vil man forstaa ved et Blik paa Fig. 65, idet man samtidig betænker,