Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Overfladernes Behandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
OPFØRELSE AF HUSE
tiden overstryger man inden Pudsningen Væggene med smeltet
Asfalt; herved hindrer man Fugtigheden fra Murene i at trænge ind i
Pudsen, der saaledes kan tørre hurtigt, selv om Murene endnu er vaade.
Paa Træ binder Puds ikke. Naar f. Eks. Bræddeforskallingen paa
et Loft skal pudses, giver man den derfor først en Beklædning af
Tagrør el. desl., som fastholdes af udglødet Staaltraad, der fastslaas paa
Træet med Søm; som oftest er der af Rørene og Traaden dannet
Maat-ter, som umiddelbart kan slaas paa. Paa dette Rørlag kan man slaa
Fig. 77. Paaføring af Mørtelpuds med Maskine.
Kalk og derefter paaføre Pudslaget. Den hertil anvendte Kalkmørtel
har ofte en Tilsætning at Gibs, og tidligere anvendte man undertiden
alene Gibs; derfra hidrører Betegnelsen gibsede Lofter.
Betonflader kan ligesom Mure dækkes af et Pudslag; Man har dog
gjort mange mer eller mindre vellykkede Forsøg paa at give selve
Betonfladen et tiltalende Udseende.
I dette Øjemed maa man for det første sørge for, at Forskallingen
er lagt omhyggeligt, saa at der ikke fremkommer Ujævnheder, hvor
Brædderne støder sammen. Ofte anvender man høvlede Brædder;
navnlig gøres dette ved Lofter, hvor Bjælkerne skal træde frit frem
uden særlig Behandling eller blot hvidtede. Endvidere sørger man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
