- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
109

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Overfladernes Behandling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PUDS, STUK OG FARVE

109

for, at det Betonlag, der ligger ved Overfladesu, er særlig ensartet, eller
man anvender her særlige Stenarter som Marmorskærver. Man kan
bringe disse til at fremtræde rent og klart i Overfladen ved at børste
og skylle den delvis størknede Overflade godt. Efter Betonens
Hærdning kan man opnaa en lignende Virkning ved at behandle Overfladen
med Sandblæst. Man kan ogsaa give hærdnet Beton et granitlignende
Udseende ved at hugge Overfladen op med en Hammer med Spidser.
Paa denne Maade er f. Eks. enkelte Bjælkelofter paa det nye
Kristians-borg behandlet.

Baade paa Ydermure og indvendig kan man forme Gesimser og
fremspringende Baand i Mørtelpuds, som er lagt paa groft tildannede
Fremspring af lignende Art, idet man trækker en Skabelon henover
den friske Mørtel. Naturligvis kan man paa denne Maade kun danne
Gesimser, hvis Overflade har lige Linjer langs Væggen. Loftsgesimser,
Loftsrosetter o. desl., der er dekorerede med Blomster, Blade og andre
Figurer kan støbes for sig af Gibs og sættes fast ved udrørt Gibs og
Skruer. Ogsaa udvendig paa Mure kan man anbringe støbte
Dekorationer (Stuk); men hvis herved anvendes Gibs, maa den være
behandlet paa særlig Maade, og Holdbarheden er endda ringe. Bedre er støbt
Cement.

Ved Fremstillingen af en Etageadskillelse af Jærnbeton anbringer
man undertiden støbte Dekorationspartier ovenpaa Forskallingen og
armerer og støber ovenpaa dem, ligesom ovenpaa en støbt Loftsplade
(S. 104). Paa denne Maade kan man f. Eks. fremstille Lofter med
Kasetter (d. v. s. firkantede, fordybede Felter). En anden
Frem-gangsmaade bestaar deri, at man lader Jærntraade hænge ned fra
Loftet paa de Steder, hvor der skal anbringes Dekorationer; Traadene
gør saa Nytte ved disses Befæstelse.

Forøvrigt anvender man jo til Pryd og Beskyttelse for en Bygnings
Overflader Tapetsering, Maling el. Ign.

Kalkfarvning, Limfarvning og Oljefarvning er de tre almindeligste
Former for Farvning af Vægge.

Til den saakaldte Hvidtning anvendes blot ren Kalk, udrørt i
Vand; men ved Tilsætning af forskellige Farvestoffer, der taaler Kalk,
kan man give de paagældende Flader andre Farver end den hvide.
Saadanne kalkfarvede Vægge smitter imidlertid af.

Dette er derimod ikke Tilfældet med de limfarvede Vægge, der
er behandlede med en Blanding af Kridt og Farvepulver i Limvand.

Mere holdbar og renlig er dog Oljemaling, der tillader Afvaskning
af Væggene med Sæbevand. Man anvender herved Farvestoffer, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free