Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Fra Lampeskaalen til Petroleumsbrænderen - Gaslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GASBRÆNDERE
125
Hvad Brænderen angaar, da maatte denne udformes anderledes
og mere omhyggeligt end ved Olielamperne, da Petroleum kræver
større Lufttilførsel end Lampeolje, og er ret følsom overfor smaa
Forandringer i denne Henseende. En nærmere Beskrivelse af Nutidens
almindelige Petroleumsbrændere turde dog være ufornøden, da
enhver selv kan undersøge den. En vigtig Bestanddel af de større
Brændere er »Flammesprederen«, som bøjer den indre Trækluft ud mod
Flammen; Sprederen var dog kendt allerede før Petroleumslampernes
Tid. I nogle moderne Brændere kommer den indre Trækltfft ud
gennem Huller i »Skaftet« til en meget bred Spreder (Fig. 94).
Gaslaniper.
Gasbelysningens Fremkomst for ca. hundrede Aar siden, Gassens
Fremstilling i Gasværker og dens Transport gennem Ledninger til
Forbrugsstedet omtales andetsteds. Her skal vi holde os til de
Apparater, hvorved den bringes til at lyse.
I sin simpleste Form bestaar en
Gasbrænder blot af et gasførende Rør
med et fint Hul, hvoraf Gassen kan
strømme ud, naar man ved Drejning
af en Hane paa Røret aabner for den.
I Snitbrænderen er Hullet erstattet af
en Spalte, hvoraf Gassen strømmer ud
og breder sig vifteformet.
Fiskehale-brænderen har to Kanaler, hvoraf to
Gasstraaler strømmer ud i skraa
Retning mod hinanden og derved tvinges
til at brede sig ud i et tyndt Blad, der
ligner en Fiskehale. Brænderne laves
almindeligt af Fedtsten. Der behøves
til de nævnte Brændere intet Glas; idet
Gassen strømmer ud under Tryk, vil
den rive den omgivende Luft med sig-, og de flade Flammer fra
Snitbrænderen og Fiskehalebrænderen faar derved rigelig Lufttilførsel;
tillige faar Flammerne en ikke ringe Stivhed mod Luftstrømninger.
Foruden disse Brændere uden Glas indrettede man ogsaa
Rundbrændere, hvor Gassen strømmede ud af fine Huller i en Ring,
omgivet af et Glas, og med Lufttræk baade indenfor og udenfor Ringen.
Saadanne Brændere kunde give et noget kraftigere og tillige mere øko-
Fig. 95. Argandbrænder og Snitbrænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
