Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Gaslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
BELYSNING
nomisk Lys end Snitbrændere, men Forskellen var dog ikke
overvældende stor.
Medens Gaslamperne tidlig vandt frem paa 01 je- og Tranlampernes
Bekostning ved Gadebelysning og Belysning af store Rum, kunde
de ikke vinde synderlig Indgang i Hjemmene. Her stillede man jo
ikke store Krav til Lysstyrken, og Eksplosionsfaren samt den
ubehagelige Lugt, som man i Gassens første Tid vanskelig kunde undgaa,
skræmmede fra Indførelsen af det nye Belysningsmiddel. Da saa
Pe-troleumslamperne fremkom, blev Hjemmebelysningen ved dem saa
stærkt forbedret, at man foreløbig kunde slaa sig til Ro hermed. Vel
var Gassen bekvemmere at have at gøre med; men man lagde i
Hjemmene i Almindelighed ikke saa stor Vægt herpaa, at dette Hensyn
blev afgørende. Desuden begyndte i Firserne de elektriske
Glødelamper at trænge frem, og de var ikke blot endnu bekvemmere end
Gaslampeme, men ogsaa i andre Henseender langt mere tiltalende.
Hvad Økonomien angik, stod de vel til at begynde med tilbage for
Gaslampeme; men Forskellen forringedes efterhaanden, og det kunde
en Tid se ud til, at Gasbelysningen skulde gaa sin Undergang i Møde.
Ved Slutningen af forrige Aarhundrede indtraadte der imidlertid
en helt ny Situation ved Fremkomsten af Auers Gasglødelys.
Inden vi kan gaa over til Omtalen af dette, maa vi imidlertid dvæle
lidt ved Belysningens Grundprincipper.
Flammelys og Glodelys. I alle de hidtil omtalte Lysgivere opstaar
Lyset ved Forbrænding af en brændbar Luft eller Gas, som vi kan
kalde det. Ved Tælle- og Stearinlyset saa vel som i Planteolje-,
Tran-og Petroleumslamper dannes denne »Gas« paa Stedet, idet Flammens
Varme bringer det af Vægen opsugede flydende Brændstof til at
fordampe, medens den ved Gaslamperne kommer andetsteds fra; men
Flammen er i alle Tilfælde bygget paa væsentlig samme Maade. I
dens indre Del nærmest Vægen eller Gasbrænderens Aabning har vi
Gassen i dens oprindelige Tilstand. I Flammens Overfladelag
fore-gaar den egentlige Forbrænding; det Kulstof og den Brint, hvoraf
Petroleumsdamp og Belysningsgas hovedsagelig bestaar, forener sig
her med Luftens Ilt til Kulsyre og Vanddamp, og der opstaar herved
i dette Lag, som vi vil kalde Brændkappen, en meget høj Temperatur.
Imellem disse to Partier af Flammen findes der imidlertid et Lag, hvor
en større eller mindre Del af det Kulstof, som i Gassen fandtes i
kemisk Forbindelse med Brint, har skilt sig fra dette under Paavirkning
af Varmen fra det yderste Lag. Kulstoffet udskiller sig som fint, glo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
