Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Gaslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLAMMELYS OG GLØDELYS
127
dende Kulstøv, og det er netop fra dette Støv, Flammens Lys
ud-gaar. Holder man en kold Genstand ind i Flammen, afsætter
Kulstøvet sig som Sod paa den. Det ydre hede Lag, hvori den
fuldstændige Forbrænding finder Sted, er næsten slet ikke lysende. ,
Hvor stærkt en Flamme lyser, beror dels paa Mængden af udskilt
Kulstøv, dels paa dettes Finhed, dels endelig paa dets Varmegrad.
Alt andet lige tiltager Kulstøvets Mængde og dermed Lysstyrken med
Gassens Indhold af kulstofrige Forbindelser. I Firserne søgte man
ofte at forbedre Gassen i denne Henseende ved at »karburere« den,
d. v. s. tilføre den Dampe af Benzol eller Naftalin, der er Kulbrinter
med forholdsvis meget Kulstof.
Af overmaade stor Betydning for Lysstyrken er Kulstøvets
Temperatur. Af hele den Varmemængde, som udvikles ved
Forbrændingen, gaar en Del bort ved Ledning gennem Brænderdelene, en anden
Del strømmer bort med de varme Forbrændingsprodukter, og Resten
omsættes til Straaler, der udsendes fra Kulstøvet eller i alt Fald i det
væsentlige fra dette. Men af disse Straaler er det rigtignok kun en
yderst ringe Del, der er Lysstraaler; Hovedmassen er »mørke
Varme-straaler«, som det kaldes. Ophedes et sort Stof som Sod til højere
og højere Temperatur, vil det ved ca. 500 Grader Celsius begynde at
udsende Lysstraaler i kendelig Mængde, og da overvejende røde
Straaler, saa at Lyset er rødt. Efterhaanden kommer der mere af
Solspektrets andre Farver med, i Ordenen gult, grønt, blaat og violet, og det
glødende Stofs Farve gaar derved efterhaanden over fra rødt gennem
gult til hvidt. Herved stiger den hele udstraalede Energimængde;
men navnlig stiger den Brøkdel deraf, som er Lysstraaler, meget stærkt;
selv ved et Par tusind Grader, d. v. s. stærk Hvidglødhede, er denne
Brøkdel dog langt fra naaet op til en Hundrededel.
Flammens Temperatur vil nu bl. a. afhænge af den Maade,
hvor-paa Lufttilførslen ledes. Naar Forholdene er som de skal være, skal
frisk Luft stadig stige med passende Fart op langs Flammens
Overflade, saa at den fuldstændige Forbrænding kan foregaa i et tyndt
Overfladelag, hvor der da bliver en meget høj Temperatur, som
delvis meddeler sig til Kulstøvet og g dr det hvidglødende.
En betydelig Forøgelse af Temperaturen kan man opnaa ved at
forvarme Luften eller Gassen eller begge Dele. I Fr. Siemens
Regenerativbrænder frembringer Varmen fra Forbrændingsprodukterne
en saadan Forvarmning. Fig. 96 viser en nedadbrændende
Regenerativbrænder. Det er en Slags Rundbrænder, der er vendt paa
Hovedet og forsynet med en hul Spreder, gennem hvis Hulhed Forbræn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
