Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Gaslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AFLYSTE FLAMMER
129
Fig. 97. En Bunsenbrænder.
finder den udstrakt Anvendelse i ethvert Laboratorium, og de
almindelige Gaskogeapparater er bygget efter samme Princip.
Naar der opnaas højere Temperatur i en »aflyst« Bunsenflamme end i
en Lysflamme, er det ikke fordi den udviklede Varmemængde er større;
ved fuldstændig Forbrænding af en bestemt Mængde Gas vil der altid
udvikles samme Varmemængde, hvorledes end Forbrændingen
fore-gaar. Men hvor høj Temperaturen bliver, beror paa, hvor stærkt den
udviklede Varme koncentreres. Højest vilde Temperaturen blive, hvis
al Varmen alene brugtes til at opvarme Gassen og den Iltmængde, som
medgaar til dens fuldstændige For
brænding. Da den atmosfæriske Luft
jo imidlertid ikke blot indeholder Ilt,
men ogsaa Kvælstof, ja endog den
firdobbelte Mængde, og dette maa
opvarmes sammen med Ilten, bliver
Varmen allerede af den Grund fordelt paa
en større Luftmængde end Gassen og
Ilten, og Temperaturen derfor lavere.
Ved en almindelig lysende Flamme,
hvor Luften tilføres ved Overfladen,
kan det ikke undgaas, at der foruden
den Luftmængde, som indeholder den
netop fornødne Iltmængde, opvarmes
en stor Mængde overflødig Luft, som
dels blandes med Gassen i Brændkappen, dels tager Varme fra denne,
idet den stryger tæt forbi den, og derved nedsættes Temperaturen
yderligere. Til Bunsenflammen kommer en Del af Brændluften indefra
blandet med Gassen, og da der saaledes skal tilføres mindre Brændluft
ved Flammens Overflade, bliver denne mindre; deraf følger nu atter,
at der opvarmes en mindre Mængde overflødig Luft, og derfor faar
man Temperaturen mindre nedsat.
Det lader sig ikke gøre at indrette Sugningen saaledes, at al
fornøden Brændluft drages ind gennem Lufthullerne forneden og blandes
med Gassen i Blandrøret, saa at der slet ikke behøves Tilførsel af
Ekstra-luft udefra; thi da vilde Ilden slaa ned i Blandrøret og bringe
Luft-Gasblandingen her til at brænde med eksplosionsagtig Voldsomhed.
Ogsaa naar der er mindre Luft i Gassen, har Ilden en vis Tilbøjelighed
til at forplante sig ned i Blandrøret, men naar blot den Hastighed,
hvormed Blandingen stiger til Vejrs, er større end den Hastighed,
hvormed Flammen kunde vandre nedad i Blandrøret, trænger Ilden
Opfindelsernes Bog. IV. 1.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
