Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Gaslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
BELYSNING
ikke derned. Jo større Udstrømningshastigheden er, des mere Luft
kan der være tilblandet Gassen, uden at Flammen slaar ned. Under
normale Forhold finder Forbrændingen kun Sted i en Brændkappe
over den udstrømmende Luftblanding, og Temperaturen bliver højest
nær Flammens Yderflade, hvor Forbrændingen bliver fuldstændig.
At den aflyste Flamme er hedere end den lysende, beror dog ikke
alene paa, at der opvarmes mindre overflødig Luft, men ogsaa paa
andre Forhold. Det spiller ogsaa en Rolle, at Bunsenflammen ikke afgiver
Varme ved Udstraaling fra glødende Kulstøv. Udstraalmgen fra dette
bidrager naturligvis til at nedsætte Temperaturen af de lysende
Flammer; navnlig nedsætter Udstraalmgen Temperaturen af Kulstøvet selv.
Det kunde synes, som om vi med den ikke lysende Bunsenflamme
var ført bort fra Belysningens Omraade, men netop denne aflyste
Flamme er blevet saa at sige eneraadende i Nutidens Gasbelysning.
Den Tanke at benytte en ikke lysende Flamme til Lysfrembringelse
er gammel. 1826 bragte den engelske Officer Thomas Drummond
ved den meget hede ikke lysende llt-Brintflamme brændt Kalk til at
lyse med et meget stærkt hvidt Lys, som han foreslog at bruge ved
store Opmaalinger for at lette Iagttagelsen af fjærne Maalestationer.
Drummonds Kalklys fandt i de følgende Aartier Anvendelse i
Projektion sapparater. Men Ilten var for kostbar, Kalken for lidt
holdbar til, at saadant Lys kunde komme i almindelig Brug. Man forsøgte
senere med andre ildfaste Stoffer som Magnesia og Zirkon. Mod
Slutningen af forrige Aarhundrede indrettedes der saaledes paa Askov
Højskole i Tilslutning til den danske Stats Forsøgsmølle (Bd. II, 1.
Del S. 54) et Belysnmgsanlæg med Zirkonlamper nærede af Ilt og Brint,
som frembragtes ved Elektrolyse af Vand ved Vindelektricitet; dette
Anlæg var i Brug i 7 Aar, men afløstes saa af et elektrisk Lysanlæg.
Forsøg paa at bruge Bun senflammer i Stedet for llt-Brintf lammer
syntes ikke at skulle føre til noget. Paa Grund af Bunsenflammens
lavere Temperatur fik man en langt ringere Lysudstraaling, der ikke
overgik Udstraalmgen fra Kulstøvet i en almindelig Gasflamme. Selv
om man ved Bunsenflammen kunde faa noget højere Temperatur
end i den lysende Flamme, saa at en større Del af Straalerne blev
Lysstraaler, kunde dette ikke opveje den Omstændighed, at den hele
Udstraaling fra de Tusinder af Kulpartiklers store Overflade var
langt større end fra Overfladen af et massivt Stykke Kalk, Magnesia
eller Zirkon.
For at skaffe en stor Overflade forsøgte man at anbringe fine Net
af Platin, der taaler stærk Glødning, i ikke lysende Gasflammer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
