Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Gaslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GASGLØDELYS
131
1856—65 blev saadan »Platingas«, som Opfinderen Gillard kaldte det,
anvendt til Gadebelysning i den franske By Narbonne. Andre
Forsøg gik i Retning af at imprægnere Gaze og andet med ildfaste Stoffer,
som kunde danne et mer eller mindre fint Skelet, efter at Vævet var
bortbrændt; ved Midten af forrige Aarhundrede fremkom der Lamper
efter dette Princip, men noget praktisk kom der ikke ud af det.
Bestræbelserne for at erstatte selvlysende Gasflammer med
aflyste Flammer og særlige »Glødelegemer« stod til Dels i Sammenhæng
med Forsøg paa at fremstille og anvende billigere ikke lysende eller
svagt lysende Gassorter som Vandgas (se Bd. II, l.Del S. 163); herved
syntes der at aabne sig Muligheder for »Glødelyset«, selv om det ikke
kunde konkurrere med »Flammelyset«, naar der anvendtes almindelig
Belysningsgas.
I Firserne førtes imidlertid det hele Arbejde ind paa et nyt Spor
gennem Østrigeren Auer v. Welsbachs Forsøg med Salte af
forskellige sjældne Metaller, der hørte til de saakaldte sjældne
Jordarter. Af disse Metaller — Erbium, Lan than, Torium, Cerium o. fl.
—-udmærkede Erbium sig ved et ejendommeligt Forhold overfor stærk
Ophedning; i Stedet for at blive hvidglødende som Kul, Platin, Kalk
Magnesia, Ler og alle andre almindelige faste og flydende Stoffer,
udsendte det et stærkt grønligt Lys, og det maatte altsaa have en
særlig Udstraalingsevne overfor visse Straalearter. Ogsaa de andre Stoffer
opførte sig paa særlig Maade, og under ellers lige Forhold udsendte
de et kraftigere Lys end andre glødende Stoffer. Auer prøvede nu
at gennemtrænge Bomuldsvæv med Opløsninger af de paagældende
Salte, bortbrænde Bomulden og bruge det tilbagestaaende Askeskelet
som Glødelegeme i en Bunsenflamme. Efter mange forgæves
Forsøg lykkedes det ham at fremstille nogenlunde holdbare Askenet af
Toriumilte.
I 1885 fremviste han det nye Gasglødelys, som det blev kaldt,
for Offentligheden; men dets Overlegenhed over Flammelyset var endnu
tvivlsom og i alt Fald ikke saa stor, at den kunde opveje Ulemperne
ved Nettenes høje Pris og Skørhed.
Der gik endnu en Række Aar hen med kostbare Forsøgsarbejder,
der truede med at hidføre det hele Foretagendes økonomiske Ruin.
Saa gjorde Auer og bans Medarbejdere imidlertid den mærkelige
Opdagelse, at Torium, som udgjorde Hovedbestanddelen af Nettene,
i sig selv havde meget ringe Lysudstraalingsevne; Net af fuldstændig
rent Toriumilte lyste yderst slet; men tilblandedes en ganske
bestemt og meget ringe Mængde Ceriumilte — 1 Del til 99 Dele
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
