- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
137

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Gaslamper - Auerlys ved andre Brændstoffer end Belysningsgas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PETROLEUMSGLØDELYS

137

tigt Lys og er Brug for et ikke helt ringe Antal Lamper, kan Udgifterne
til Anskaffelse og Drift af saadanne Hjælpeapparater og Ledninger
til Lamperne meget vel betale sig, og saadanne Presgasanlæg
eller Trykgasanlæg har vundet megen Udbredelse til Belysning
af offentlige Bygninger saa vel som Gader og Pladser. Der er
konstrueret Presgaslamper af op til 3000 Normallys’ Styrke, og man kan
ved Presgas faa 100 Normallystimer for en Udgift af kun 1 Øre til
Gas ved den antagne Gaspris; for Kommuner, der selv laver Gassen,
bliver den virkelige Udgift làngt mindre. Endnu ringere Gasforbrug
kan man opnaa ved at blande Gassen med Ilt i Stedet for med
atmosfærisk Luft; men Ilten er rigtignok foreløbig for kostbar til at dette
kan betale sig.

Auerlys ved andre Brændstoffer end Belysningsgas.

Efter at Gassens Lysevne var blevet flerdoblet ved Auers
Opfindelse, laa den Tanke nær at søge at udnytte denne Opfindelse ogsaa
paa Steder, hvor man ikke havde Tilslutning til et Gasværk. Særlig
var det ønskeligt at indrette Petroleumslamper for Glødelys. For at
dette kunde lade sig gøre, maatte man sørge for, at Petroleumsdampen
inden Forbrændingen blandedes saaledes med Luft, at den gav en
aflyst Flamme. Dette var imidlertid en meget vanskelig Sag, dels fordi
Petroleumsdampen ikke som Gassen strømmer ud under Tryk og
derfor ikke kan bringes til at suge Luften til sig, dels fordi Flammen for
at fremkalde den fornødne Fordampning maa være saa tæt ved Vægen,
at der bliver for ringe Plads til Lufttilførslen. Der var dog Muligheder
for at komme ud over disse Vanskeligheder. I Stedet for at lade
Flammens Varme direkte fremkalde den fornødne Fordampning af
Petroleum fra Vægen kan man f. Eks. lade Flammen ophede en meget stor
Spreder, fra hvilken der saa ved Udstraaling eller Ledning gennem
Metal sendes Varme til Vægen. Der kan da blive et ret betydeligt
Mellemrum af Petroleumsdamp mellem Vægen og den egentlige Flamme
og ikke desmindre vedligeholdes en livlig Fordampning; det lader sig
da gøre at lede Lufttrækket paa en saadan Maade, at
Petroleumsdampen paa sin Vej fra Væge til Flamme bliver tilstrækkelig godt blandet
med Luft.

Efter Principper som de her antydede er det lykkedes at konstruere
Petroleumsglødelamper, der giver et meget kraftigt Lys,
som i Forbrugsøkonomi staar paa Højde med eller endog overgaar
Glasglødelampernes; men det har desværre vist sig, at disse Lamper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:18:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free