Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Auerlys ved andre Brændstoffer end Belysningsgas - Acetylenbelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ACETYLEN
139
Saadanne Værker er meget lette at passe og egner sig godt for smaa
Forhold; men de kræver dog et Anlæg med Ledninger. Man har
imidlertid ogsaa konstrueret Benzinlamper, der faar Benzindamp
umiddelbart fra Lampebeholderen, hvor Benzinen dog af Hensyn til
Brandfaren ikke er til Stede som fri Væske, men indsuget i de fine Porer af
en meget porøs Stenmasse, saa at Lampen kan vælte eller vendes paa
Hovedet uden at der løber en Draabe ud.
Endelig kan Auerlyset anvendes udenfor Gasværkers Omraade,
idet man benytter en eller anden Slags komprimeret Gas, der kan
forsendes i stærke Beholdere.
Acetylenbelysning.
Endnu skal nævnes Acetylenbelysningen, der ved sin Fremkomst
blev hilst med de største Forhaabninger, som dog langt fra er gaaet
i Opfyldelse.
I Begyndelsen af Halvfemserne opdagede Amerikaneren Wilson,
at man ved at ophede Kalk og Kul sammen i den elektriske
Smelteovn fik et Stof med den mærkelige Egenskab, at det i Vand
udviklede Luftbobler, som kunde tændes og brændte med en lysende Flamme.
Det paagældende Stcf var en Forbindelse af Kulstof og Metallet
Kalcium, og det var allerede i 1862 blevet fremstillet direkte af disse
Bestanddele af den tyske Kemiker Wöhler, der ogsaa havde opdaget,
at det sammen med Vand udviklede den brændbare Luftart Acetylén,
en stærkt kulstofholdig Kulbrinte (12 Vægt dele Kulstof til 1
Vægtdel Brint); men da Metallet Kalcium kun med stor Vanskelighed kunde
udvindes af Kalk, havde Wöhlers Forsøg ingen praktisk Betydning.
Nu viste det sig altsaa, at man ikke behøvede at gaa denne Omvej,
men under Anvendelse af elektrisk Strøm frembragt ved billig
Vandkraft kunde fremstille »Kalciumkarbid« eller »Kalkkulstof« af de to
billige Raastoffer Kalk og Kul; tillige blev man nu klar over de
fortrin-Uge Lysegenskaber hos Acetylenet, der i tidligere Kemi er foragtelig
var karakteriseret som »en farveløs, ubehageligt lugtende Luftart, der
brænder med stærkt sodende Flamme«. Dette er nu rigtigt nok, naar
man ikke sørger for at give Luften rigelig Adgang, hvad der kan op-’
naas paa simpel Maade, idet man under ret stærkt Tryk lader to
Ace-tylenstraaler strømme ud af en Slags Fiskehalebrænders to Huller og
brede sig til et fladt, bredt Blad (S. 125). Dette brænder da med et
meget kraftigt, hvidt Lys. En Liter Acetylen kan give ligesaa meget
Lys som 15—20 Liter almindelig Belysningsgas i en Snitbrænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
