Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Elektrisk Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NERNSTLAMPEN 155
Som Forholdene var ved Gasglødelysets Fremtræden, maa man
regne, at Prisen pr. Normallystime i Reglen var højere ved
Elektricitet end ved Gas; men Forskellen var dog ikke større end, at den ofte
rent økonomisk kunde opvejes ved den Omstændighed, at
Gaslamperne paa Grund af deres stærke Varmeudsendelse og deres Evne til
at antænde brændbare Stoffer under mange Forhold maatte anbringes
længere fra og i ugunstigere Stilling til det, der skulde belyses, og da
den elektriske Belysning havde mange særlige Fordele, syntes dens
Udsigter meget lyse. Gasglødelyset gav imidlertid Gassen et
overvældende stort økonomisk Forspring, og det elektriske Lys havde alle
sine vindende og besnærende Egenskaber Behov for blot nogenlunde
at hævde sin Stilling; det kunde en Tid se ud til, at det blot skulde
blive en Luksusbelysning undtagen paa saadanne Steder, hvor billige
Vandkraftsanlæg muliggjorde særlig smaa Elektricitetspriser.
Elektromotorernes voksende Betydning kom imidlertid paa forskellige
Maader det elektriske Lys til Gode, og Nedsættelser i
Elektricitetspriserne muliggjorde dets Indtrængen hist og her paa
Petroleumsbelysningens Omraade. Men en afgørende Forbedring af dets
Konkurrencebetingelser indtraadte først ved Opfindelsen af nye
Glødelamper.
Nernstlampen. I 1898 tog den tyske Fysiker Nernst Patent paa en
højst mærkelig elektrisk Glødelampe, hvor Glødetraaden hverken var
Kul eller Metal, men bestod af Magnesia, Toriumilte m. m. og ikke
anbragtes i et lufttomt Rum; det mærkeligste var dog, at den skulde
»tændes med Tændstikker«, d. v. s. ophedes med en Flamme eller
paa anden Maade, inden Strømmen kunde gaa igennem den og holde
den i Glød. »Nernstlamperne« udformedes snart saaledes, at
For-varmningen af Glødetraaden kunde udføres ved en »Varmespiral«,
dannet af en med ildfast Stof omgivet Platintraad, hvorigennem
Strømmen lededes, indtil selve Glødetraaden var blevet varm nok, og da
disse Lamper gav en meget betydelig Besparelse i Forbruget, fik de
en meget stor Udbredelse i Begyndelsen af det ny Aarhundrede; men
de maatte snart vige for Metaltraadslamper, der samtidig overgik
dem i Økonomi og var fri for deres Ulemper.
Metaltraadslamper^ Som før nævnt var Platintraadslamperne ældre
end Kultraadslamperne, men maatte vige for disse, fordi Platinet ikke
taalte tilstrækkelig høj Temperatur. Da man imidlertid efterhaanden
fik Kendskab til visse sjældne Metaller med betydelig højere
Smelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
