- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
156

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Elektrisk Lys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

BELYSNING

Fig. 121. Edisons
Platin-traadslampe.

Fig. 122.
Osmiumlampen.

punkt, aabnede der sig Muligheder for at anvende disse til Lampetraade.
Den første, som udnyttede disse Muligheder, var mærkeligt nok
Gas-glødelysets Opfinder Auer. Allerede i 1898 havde han efter flere Aars
Forsøg taget Patent paa en Metode til
Fremstilling af en Traad af det med Platin beslægtede
Metal Osmium, hvis Smeltepunkt ligger ved ca.
2500n. Det lod sig ikke gøre at trække dette Metal
til Traade; men Auer gik saa en anden Vej. Han
dannede en Slags Dejg af fintdelt Osmium og et
Bindemiddel, og af denne Dejg »sprøjtede« han
en fin Traad ud gennem et snævert Hul; ved
Ophedning m. m. fjærnede han Bindemidlet og
bragte Osmiummetallet til at sintre sammen.
Det lykkedes ham dog først i 1902 at fremstille
praktisk brugbare Osmiumlamper, og kun
for betydelig ringere Spændinger end dem, der
benyttedes i almindelige elektriske Anlæg. De fik

derfor ikke større Betydning. Som vist i Fig. 122 dannes den lange
Traad af et Par som Bøjler nedhængende Stykker.

I 1904 fremkom der en anden Metaltraadslampe,
hvor Glødetraaden var dannet af det sjældne
Metal Tantal, som det efter flere Aars Arbejde i
Firmaet Siemens & Halskes Laboratorium var
lykkedes Tyskerne Bolton og Feuerlein at fremstille
i ren Tilstand og trække ud til tynde Traade.
Ogsaa Tantallamperne var det vanskeligt
at indrette for saa høje Spændinger som 110,
endsige 220 Volt, da Traadene hertil maatte gøres
meget lange; men ved at ophænge Traaden i
Siksak paa et Stativ med mange Bærearme kom man
over Vanskelighederne, og navnlig ved 110 Volts
Anlæg fandt Tantallamperne udstrakt Anvendelse.
Da de kun bruger fra 2 og ned til 1,5 Watt pr.
Normallys, var Besparelsen i Forbruget meget stor.

Skønt Tantallamperne fremdeles bruges mange
Steder, blev de dog snart stillet i Skygge af

Wolframlamper, hvis Glødetraad er dannet af Metallet
Wolfram. Dette Metal, som forekommer ret udbredt i Naturen, bl. a. i
Forbindelse med Mangan, Jærn og Ilt som Wolframit, blev benyttet
som en værdifuld Tilsætning til Staal. Hvem der har Æren af at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:18:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free