METALTRAADSLAMPER 163 a b c Fig. 129. Glasbeholderen i forskellige Stadier. Tilledningstraadene har overbevist sig om, at de er ubrudte, udarbejdes Stativet videre som vist i Fig. 128 a, b og c; det hviler herved paa en lille Bærestøtte, hvoraf det øverste Stykke ses i Figurerne. Naar alle Bærearmene er stukket ind i det opvarmede og blødgjorte Glas og derefter rettet ind i regelmæssige Stillinger, kan den trukne Traad lægges i Siksak over Armenes Kroge og befæstes til Tillednings-traadenes indre Ender, der danner to af Armene. Saa er Stativet færdigt til at anbringes i Glaspæren. Naar denne kommer fra Glaspusteriet, har den den i Fig. 129 a viste Form; den bliver saa forsynet med et Rør til Udpumpning i den ene Ende og aabnet i den anden som vist i Fig. 129 b. Derefter sættes Stativet ind i Glaspæren, og dets Fod smeltes sammen med denne (Fig. 129 c). Dermed er Lampen færdig til Udpumpning, der udføres som tidligere beskrevet under Anvendelse af Gåedes Kviksølvpumpe. Under Pumpningen opvarmer man Lampen og tilsidst ved en elektrisk Strøm ogsaa Traaden for at uddrive al Fugtighed og indsuget Luft. Efter at Lampen er udpumpet og smeltet fra Glasrøret, bliver den undersøgt paa forskellige Maader; bl. a. maales Lysstyrken samtidig med den anvendte elektriske Spænding og Strømstyrke. Endelig fuldføres Lampen, idet den forsynes med Skruegænger og Bundflade eller paa anden Maade indrettes til Anbringelse i en Lampeholder. Lys fra Luftarter. Ved de hidtil omtalte Belysningsmidler søgte man at tilvejebringe saa høj Temperatur som muligt, idet man derved vilde opnaa at faa den størst mulige Del af den anvendte Energi udsendt i Form af Lys-straaler. Men til Trods for de store Fremskridt der er gjort ad disse Veje, maa man dog sige, at Resultatet er meget langt fra Idealet. Den hedeste af alle jordiske Lysgivere er det glødende Kul i den elektriske n*