- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
176

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Fra Arnebaalet til Jærnovnen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

OPVARMNING

Australiens Urfolk, som tænder Baalet udenfor deres Jordhuler eller
Grenhytter.

Der var Grund nok til at forsøge paa at bringe Baalet ind i Boligen,
ikke alene for at gøre denne til et bedre Opholdssted, men ogsaa for
at Baalet kunde være beskyttet mod Regnen. Men det var ikke saa
let en Sag at udføre. I lave Grenhytter forbød det sig af sig selv at
komme med Ilden, der let vilde forvandle hele Hytten til et Baal, og
forsøgte man at tænde Baal i Jord- og Klippehuler, skulde man snart
opdage, at Ilden ikke vilde finde sig i at være spærret inde; den vilde
hurtigt fylde Rummet med Røg, saa at der ikke var til at være, og
desuden vilde den selv sygne hen.

Fig. 140. Baalet næres. (Efter en engelsk Tegning fra det 11. Aarh.)

Efterhaanden har man dog opdaget, at i Boliger med nogenlunde
stor Indgangsaabning eller med rigelige Utætheder kunde Baalet trives
nogenlunde, og hvad Røgen angaar, da er det utroligt, hvad Mennesker
kan vænne sig til i denne Henseende. I vore Dage tænder Kafferne
saaledes Baal midt inde i deres lave, runde lertættede Hytter (S. 13),
der ikke har anden Aabning end Indgangsaabningen. Gennem denne
maa saa Luften, der skal nære Ilden og Beboernes Aandedræt, trænge
ind forneden, og Røgen og den forbrugte Luft trække ud foroven; men
det er naturligvis en meget ufuldkommen Luftfornyelse, og Hytten
er til Stadighed fyldt af Røg.

At et Hul foroven i Hytten baade bevirkede, at Ilden brændte
livligere, og at Røgen gik bort, kunde der let blive Lejlighed til at
erfare, og naar man dog ikke alle Vegne greb til det simple Middel at
give Røgen en Udgang gennem en Aabning i Taget, saa var det
sikkert, fordi denne Ordning medførte alvorlige Ulemper. Galt nok var
det, at Regnen kunde strømme ned i Huset gennem et saadant Hul
og Blæsten fare ind ad det og ruske i Tagværket; men endnu værre
var det, at det allermeste af den Varme, Baalet frembragte, gik ovenud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:18:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free