Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Fra Arnebaalet til Jærnovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNEBAALET
177
af Hullet sammen med Røgen; kun den Varme, der direkte straalede
ud fra Flammer og Gløder, kom Beboerne til Gode, og det var langt
den mindste Del. Skulde Baalet alligevel give megen Varme, maatte
det ikke alene fodres med store Mængder af Brændsel, men ogsaa have
rigelig Tilgang af frisk Luft, der maatte suges ind gennem den
aabent-staaende Dør eller gennem Huller i Væggen, hvad der kunde give en
ubehagelig Træk. Hertil kom endelig, at Straalevarmen fra Baalet
kun ramte den ene Side af dem, der sad om det; de kunde blive »stegt«
paa den ene Side og samtidig fryse paa den anden. For dem, der forud
Fig. 141. Norsk Stue med Arne.
havde vænnet sig til at faa Boligen fyldt med varm Røgluft, kunde
en Overgang til saadanne Tilstande synes et afgjort Tilbageskridt;
det vilde være, som om man fra Boligens lune Hi vendte tilbage til
Lejrbaalet.
Ikke des mindre foretrak man dog de fleste Steder at have
Røg-aabning i Taget, bl. a. fordi man herved tillige fik udmærket
Ovenlys i Stuen. Rundt om i Evropa ordnedes i Oldtid og Middelalder
Husets Opvarmning paa den Maade, at Ilden brændte paa et aabent
Ildsted — Arnen — som i Reglen var anbragt midt i Husets
Hovedrum, og Røgen trak ud gennem en Aabning i Taget. I Enkelthederne
kunde denne Ordning udformes paa forskellige Maader. Baalet kunde
tændes i en Fordybning i Jorden eller paa den flade Jord, eventuelt
med Ildstedet omgivet af en Kant af lave Sten, eller endelig paa en
Opfindelsernes Bog. IV.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
