Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Afkøling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØLEMASKINER
217
afkøle sig til en Temperatur langt under Frysepunktet, samtidig med
at Sneen smelter og Saltet opløses. Ogsaa uden at man har Sne eller
Is til Raadighed, er det muligt at tilvejebringe en Temperatur under
Frysepunktet ved Opløsning af Salte; f. Eks. kan man ved at blande
3 Dele salpetersur Ammoniak med 5 Dele Vand bringe Blandingens
Temperatur til at synke 27 0 C.
Saadanne Midler er imidlertid altfor kostbare til Anvendelse i det
store. Her er det ikke faste Stoffers Opløsning, men — i første Række
— Væskers Fordampning, der har faaet Betydning.
Den Omstændighed, at der forbruges Varme til Væskers
Fordampning kan anvendes paa flere ganske simple Maader til
Temperaturnedsættelse. Porøse Lerkar kan virke som »Vandkølere«, fordi Vandet,
der gennem Porerne trænger ud til Karrets Overflade, fordamper stærkt
fra denne i varmt Vejr. Et Springvand, der kaster Vandet ud i fine
Straaler eller Draaber, giver Køling, fordi Vandet fordamper hurtigt
i Luften. I nyere Tid vinder Luftbefugtere, der sender Vand i støvfin
Form ud i Luften, mere og mere Udbredelse til Køling af Stueluft.
Ved Midten af det 18. Aarh. viste Englænderen Cullen, at man
kunde frembringe en stærk Afkøling af Vand eller endnu bedre Æter
ved at pumpe Luften og derefter Dampen hurtigt bort fra Rummet
over dets Overflade med en Luftpumpe, og han tog Patent paa en
herpaa grundet Metode til kunstig Frembringelse awf Kulde.
Kølemaskiner efter Cullens Princip kom dog først i almindelig
Brug for 40—50 Aar siden, efter at man havde indført Ammoniak
som fordampende Væske i Stedet for Æter. De tørste
Ammoniakmaskiner var dog »Absorptionsmaskiner«, d. v. s. Afkølingen frembragtes
ved Ammoniakluftens Indsugning i Vand; men senere byggedes
Maskiner, hvor Ammoniakluften fortættedes til Væske — hvad der ved
10 0 C. sker ved 6 Atmosfærers Tryk — og derefter bragtes til at
fordampe. Foruden Ammoniak har man anvendt Svovlsyrling og i nyere
Tid Kulsyre, som imidlertid kræver langt højere Tryk til sin
Fortætning.
Fig. 175 giver en skematisk Fremstilling af en Kølemaskine, som
arbejder med et af ovennævnte Stoffer — f. Eks. Kulsyre — og som
kan blive ved at arbejde med samme Stofmængde uden Afbrydelse.
I Vandbeholderne A og B ligger to Spiralrør, som indeholder Kulsyre,
og som begge staar i Forbindelse med Pumpen C, den saakaldte
Kompressor; ved Betragtning af Ventilernes Stilling vil man let forstaa,
at Pumpen, naar den arbejder, suger Kulsyren fra det Spiralrør, der
ligger i Beholderen A, og presser Kulsyre ind i Spiralrøret til højre.
I dette sidste Rør fortættes Kulsyren ved, det Tryk, Pumpen udøver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
