DE FØRSTE TERMOMETRE 221 Fig. 177. Det første Termometer. Først da man fandt faste Temperaturer, som kunde genfremstilles overalt, blev det muligt at indrette Termometre lavede paa forskellige Maader og forskellige Steder saaledes, at deres Angivelser kom til at stemme med hinanden. Mangfoldige forskellige »faste« Temperaturer blev foreslaaet eller forsøgt — Smørs Smeltepunkt, Anisoljens Frysepunkt, Legemets Varmegrad, Temperaturen af en bestemt Kuldeblanding, Temperaturen i en dyb Kælder, Sneens Smeltepunkt, Vandets Kogepunkt o. fl. Det blev de to sidstnævnte, der trængte igennem. Den, der har Æren af først at have konstrueret Termometre med de to faste Punkter, Tøsnes Temperatur og Vandets Kogepunkt og med Røret mellem dem inddelt i lige store Rumdele, er i Følge nyere Undersøgelser af Dr. phil. Kirstine Meyer den store danske Fysiker Ole Rømer. Rømers Termometre, som antagelig stammer fra 1702, synes at have dannet Udgangspunktet for de fortrinlige Spiritus- og Kviksølvtermometre, Tyskeren Fahrenheit noget senere fremstillede. Forskellige Omstændigheder tyder paa, at den mærkelige Fahrenheit’ske Termometerskala med Tallet 32 ved Frysepunktet og 212 ved Kogepunktet ad Omveje staar i Forbindelse med Tal, som Rømer valgte. Senere end Fahrenheits Skala er den efter Franskmanden Réamur opkaldte Skala med 0° ved Frysepunktet, 80° ved Kogepunktet og den saakaldte Celsius-Skala med 00 ved Frysepunktet, 100 0 ved Kogepunktet; dens Ophavsmand Svenskeren Celsius havde dog anbragt Tallene omvendt. Naar Kogepunktet virkelig skulde være en fast Temperatur, maatte man ved dets Bestemmelse tage Barometerstanden med i Betragtning, hvad der ikke skete straks; men selv efter at denne Forbedring var indført, var dermed ikke alle Kilder til Uoverensstemmelsen mellem forskellige Termometres Angivelser fjæmet. Saadanne kan bl. a. fremkomme ved, at forskellige Glassorter og forskellige Væsker som Kviksølv og Spiritus ikke udvider sig paa samme Maade. Ved nøjagtige videnskabelige Temperaturmaalinger henføres Angivelserne til L u f t-termometre, hvor en indesluttet Luftmasses Tryk forandrer sig med Temperaturen. Man kan dog godt bruge andre Slags Termometre, naar man blot har undersøgt, hvorledes disses Angivelser skal ændres for at stemme med dem, Lufttermometret vilde have givet.