Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Maaling af Varmegrader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FØRSTE TERMOMETRE
221
Fig. 177.
Det første
Termometer.
Først da man fandt faste Temperaturer, som kunde genfremstilles
overalt, blev det muligt at indrette Termometre lavede paa forskellige
Maader og forskellige Steder saaledes, at deres Angivelser kom til at
stemme med hinanden. Mangfoldige forskellige »faste« Temperaturer
blev foreslaaet eller forsøgt — Smørs Smeltepunkt, Anisoljens
Frysepunkt, Legemets Varmegrad, Temperaturen af en bestemt
Kuldeblanding, Temperaturen i en dyb Kælder, Sneens Smeltepunkt,
Vandets Kogepunkt o. fl. Det blev de to sidstnævnte, der
trængte igennem.
Den, der har Æren af først at have konstrueret
Termometre med de to faste Punkter, Tøsnes
Temperatur og Vandets Kogepunkt og med Røret mellem
dem inddelt i lige store Rumdele, er i Følge nyere
Undersøgelser af Dr. phil. Kirstine Meyer den store
danske Fysiker Ole Rømer.
Rømers Termometre, som antagelig stammer fra
1702, synes at have dannet Udgangspunktet for de
fortrinlige Spiritus- og Kviksølvtermometre, Tyskeren
Fahrenheit noget senere fremstillede. Forskellige
Omstændigheder tyder paa, at den mærkelige Fahrenheit’ske
Termometerskala med Tallet 32 ved Frysepunktet og
212 ved Kogepunktet ad Omveje staar i Forbindelse
med Tal, som Rømer valgte. Senere end Fahrenheits
Skala er den efter Franskmanden Réamur opkaldte
Skala med 0° ved Frysepunktet, 80° ved
Kogepunktet og den saakaldte Celsius-Skala med 00 ved
Frysepunktet, 100 0 ved Kogepunktet; dens
Ophavsmand Svenskeren Celsius havde dog anbragt Tallene
omvendt.
Naar Kogepunktet virkelig skulde være en fast Temperatur, maatte
man ved dets Bestemmelse tage Barometerstanden med i Betragtning,
hvad der ikke skete straks; men selv efter at denne Forbedring var
indført, var dermed ikke alle Kilder til Uoverensstemmelsen mellem
forskellige Termometres Angivelser fjæmet. Saadanne kan bl. a.
fremkomme ved, at forskellige Glassorter og forskellige Væsker som
Kviksølv og Spiritus ikke udvider sig paa samme Maade. Ved nøjagtige
videnskabelige Temperaturmaalinger henføres Angivelserne til L u f
t-termometre, hvor en indesluttet Luftmasses Tryk forandrer sig
med Temperaturen. Man kan dog godt bruge andre Slags Termometre,
naar man blot har undersøgt, hvorledes disses Angivelser skal ændres
for at stemme med dem, Lufttermometret vilde have givet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
