- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
220

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Afkøling - Maaling af Varmegrader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

OPVARMNING

Salget af Ilt, der, sammenpresset i Staalflasker, fandt rig Anvendelse
navnlig til »autogen« Svejsning og Skæring, steg i Tyskland i Aarene
fra 1903 til 1910 fra 30 000 til 9 Millioner Kubikmeter, og tillige
anlagde mange Fabriksvirksomheder Iltværker til egen Forsyning.
Samtidig gik Prisen paa Ilten stærkt ned, og en nyere af Franskmanden
Claude angivet Metode aabner Udsigt til endnu billigere Produktion.
Det er ikke til at overskue, hvilke Følger let og billig Adgang til ren
Ilt kan faa for mange kemiske Industrigrene — f. Eks. i
Jærntilvirk-ningen, hvor Blæseluften til Højovnene kunde erstattes af en Iltstrøm.
Men foruden Ilt kan man ved Fortætning og Destillation af atmosfærisk
Luft vinde rent Kvælstof, som kan bruges i store Mængder til
Fremstilling af Kalkkvælstof (se Bd. II, 3. Del S. 66), i mindre i
Glødelampeindustrien og til andre Formaal. Af Gas, særlig Vandgas, kan paa
lignende Maade udvindes Brint, der bl. a. kan bruges til Luftskibe
og Luftballoner, til autogen Svejsning og Skæring og sammen med
Kvælstof til Fremstilling af Kvælstofbrinten Ammoniak og derigennem
Gødningstoffer.

Maaling af Varmegrader.

De første Forsøg paa at konstruere Apparater, der kunde give
paa-lideligere Oplysninger om Varmetilstanden end den enkeltes
Fornemmelser, gaar imidlertid ikke stort mere end 300 Aar tilbage i Tiden.

Omkring Aar 1600 synes Galilæi at have lavet en Slags Varmemaaler
eller Termometer indrettet omtrent som vist i Fig. 177. En hul
Glaskugle D er smeltet til et langt Glasrør, som staar med Mundingen ned
i et smalt Kar A med Vand. Naar Kuglen, inden Røret blev dyppet ned
i Vandet, har været opvarmet noget, vil Vandet ved dens Afkøling
stige noget op i Røret og derefter synke eller stige, eftersom Kuglen
afkøles eller opvarmes. Dette Lufttermometer var dog en meget
ufuldkommen Varmemaaler, da Vandets Højde i Røret ikke blot
paavir-kedes af Temperaturen, men ogsaa af Lufttrykket.

Det var derfor et stort Fremskridt, da man nogle Aartier senere
indførte Væsketermometre først med Vand siden med Spiritus i
Kuglen, der da vendtes nedad. Paa Røret anbragtes der Inddelinger, og
ved Tallene for disse kunde man angive forskellige Temperaturer,
maalt med det paagældende Termometer; men naar to Termometre
ikke var lavet nøjagtig ens, kunde man ikke sammenligne deres
Angivelser, da det beroede paa Forholdet mellem Kuglens Rumfang og
Rørets Tværsnitsareal, hvor meget Væsken steg ved en bestemt
Opvarmning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free