Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ur, Symaskine og Klaver - Symaskinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
SYMASKINEN
Fig. 204. Syning med
Dobbelttraad og
Skytte.
Fig. 203.
Kædestings-syning efter
Thimon-niers Princip.
rundt om Naalen, ind i dennes Hak, og naar Naalen atter gaar til
Vejrs, trækker den en Traadløkke med sig op gennem Tøjet. Naar
Naalen næste Gang gaar ned gennem Tøjet, som imidlertid er flyttet
et Stykke til højre, lader den Traadløkken ligge oven paa Tøjet, og
den nye Løkke, som den henter op, passerer gennem den gamle; for
at Krogen ikke skal tage fat i denne, maa Naalen under Opgangen
drejes, saa at den vender Hakket til venstre.
Den frembragte Syning er ligesom i Saints Maskine »Kædesting«,
dannet af en Række i hinanden indgribende Traadløkker. Brister
Traaden et enkelt Sted, kan det hele løbe op.
Samtidig med Thimonnier arbejdede mange andre Opfindere paa
Problemets Løsning. I Tiden fra 1830 til 1850 skal der i Amerika,
Frankrig og England være udtaget mer end 30 Patenter paa Symaskiner.
I Amerika konstruerede
Wal-t e r Hunt i 1832—34 en
Symaskine, hvor der anvendtes to
Traade. Den ene føres ovenfra
som Dobbelttraad ned gennem
Tøjet af en Naal med Øje i
Spidsen; naar Naalen atter gaar
et Stykke til Vejrs, bringer
Gnidningen mellem Tøjet og Traaden
denne til at danne en Løkke af tilstrækkelig Vidde til, at en »Skytte«
kan føre en anden Traad gennem den og herved saa at sige laase
for »Overtraaden«. Naar Naalen efter Skyttens Gennemgang gaar helt
til Vejrs, vil Overtraaden tage Undertraaden med sig til Vejrs, og
hvis de to Traade har lige stærk Spænding, vil de mødes midt i
Tøjet saaledes som det er antydet i Fig. 204, hvor N er Naalen, £
Skytten, Tx Undertraaden og T2 Overtraaden, der gaar ned og danner
Løkke paa Forsiden af Naalen og er ført op paa Bagsiden (punkteret).
Figuren skal kun tjene til at oplyse Princippet, men viser ikke Hunts
Udformning af det.
Hunt forfulgte ikke Sagen med tilstrækkelig Energi og
Udholdenhed, og det blev en anden Amerikaner, en Mekaniker i Boston Elias
H o w e, der førte de angivne Principper til Sejr. Om Howe har kendt
Hunts Maskine er tvivlsomt. Efter hvad han selv fortæller, kom han
i Aaret 1841 paa den Tanke at forfærdige en Symaskine, og i sin
Fritid anstillede han utrætteligt Forsøg med Naale og andre smaa
Hjælpemidler, som han kunde have med sig i Lommen. I 1845 havde han
sin første Skyttemaskine færdig, og i det følgende Aar fik han
amerikansk Patent paa sin Opfindelse. Da han ikke kunde faa nogen til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
