Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ur, Symaskine og Klaver - Symaskinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOWE OG SINGER
245
tage sig af Sagen i Amerika, gik han
til England, hvor han fik en
Fabrikant Thomas til at købe
Patentet. Han fik kun 1800 Kr. udbetalt,
men skulde tjene mere ved
Fabrikationen. Han blev imidlertid snart
skudt til Side og gik atter til
Amerika. Her havde nu flere
Fabrikanter begyndt at bygge
Symaskiner efter hans System, og efter
at Howe havde faaet sin
Opfinderret anerkendt ved Domstolene,
blev der sluttet et Forlig, i Følge
hvilket Howe skulde have en Afgift
af hver Maskine. Herved tjente han
snart en stor Formue, da Symaskinernes Udbredelse steg med rivende
Hast. I 1872, da Howes Patent udløb, solgte de 6 største
amerikanske Symaskinefabrikker allerede 700 000 Stykker.
Fig. 205 viser en af
Howes ældre Maskiner.
Tøjet er her anbragt i
lodret Stilling paa en
bøjelig Metalstrimmmel med
en Række Naale, der
stikkes gennem Tøjet, og
Huller, der tjener til
Strimlens og Tøjets
Fremføring.
Den Mand, der bidrog
mest baade til
Skyttemaskinens - videre
Udformning og til at skaffe den
almindelig Udbredelse, var
Isaac M. Singer, der
begyndte sin Løbebane som
omvandrende Skuespiller
og en Tid var
Teaterdirektør. Han fremkom i
1851 med en Symaskine,
der i Hovedsagen havde den nu almindelige ydre Form (Fig.
206), der staar i nøje Sammenhæng med den af Singer ind-
Fig. 205. Bowes Symaskine.
Fig. 206. En af de første Sin germaskiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
