Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Vandets Fremdragning af Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDET I JORDEN
9
stige Søer. Arbejder af denne Art er omtalt tidligere ved
Vandkraftsanlæg og Vandingsanlæg; de udføres ogsaa i stort Omfang ved mange
Anlæg for den Vandforsyning af Byer og Huse, som danner
Genstanden for dette Kapitel; men her skal dog Hovedvægten lægges paa
Omtalen af andre Sider af Sagen som Vandets Fremdragning
af Jorden, Vandets Rensning og Vandets
Transport til Forbrugsstedet og Fordeling til Husene.
Vandets Fremdragning af Jorden.
Vandet i Jorden. Af det Vand, der falder ned paa Jorden i Form
af Regn eller Sne, fordamper en Del; en anden Del finder langs
Overfladen Vej til Vandløb og føres med dem til Søer og Havet; en tredje
Del siver ned i Jorden. Hvorledes Vandmængden fordeles mellem disse
tre forskellige Skæbner, beror paa Vejrliget, Terrænets Hældning,
Jordbundens Beskaffenhed m. m. I Jorden kan der tillige dannes
større eller mindre Vandmængder som en Slags »indvendig Dug« ved
Fortætning af Vanddampene i Luft, som Jorden »indaander«.
Det Vand, der siver ned i Jorden, holdes dels tilbage i de fineste
Porer, dels synker det gennem grovere Porer dybere ned, indtil det
træffer et vandtæt Lag — f. Eks. fast Ler eller tæt Sten — eller stanses
af forud vandmættede Partier over det vandtætte Lag. Vandet i
Jorden synker imidlertid ikke blot nedad. Som underjordiske
Vandstrømme søger det mod Havet langs de vandtætte Lags skraanende
Overflader, og i dettes Hulninger danner det underjordiske Søer. Naar
de øverste Jordlag er tørre, saa at Grundvandet har en fri Overflade
nede i Jorden, vil dette »Vandspejl« hælde i Bevægelsens Retning
ligesom Vandspejlet i en blod paa Jordens Overflade.
I mange Tilfælde vil der mellem vandtætte Lag indesluttes Lag,
hvori Vandet kan bevæge sig — f. Eks. Grus- og Sandlag — og som
tillige staar i Forbindelse med Jordens Overflade, saa at Grundvandet
kan trænge derned og mætte Mellemrummet mellem de to tætte Lag
med Vand. I et saadant vandførende Lag vil Vandet da ikke have
en fri Overflade; men hvis man ovenfra førte lodrette Rør (Borehuller)
ned i Laget, vilde Vandet stige op i dem til en vis Højde, der afgiver
et Maal for Vandtrykkets Størrelse paa det paagældende Sted.
Dersom der var fuldstændig Stilstand i Vandet, vilde Vandet i alle
Stigrorene staa i samme Niveau som Grundvandspejlet dér, hvor Laget
naar op til i Jordoverfladen; hvis det som antaget i Fig. 2 udgaar
fra en Sø, vilde det staa i Niveau med dennes Overflade, altsaa gaa op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
